Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Funicularer i Valparaiso - la Cruz og Hospital van Buren (Generelt)

af Hans T. Møller, Risskov, 3/9 2016, 10:03 (3007 dage siden) @ Hans T. Møller

Omkring 100 m øst for ”Las Monjas” ligger ”Cerro La Cruz”, som åbnede i 1908 og lukkede igen i 1990 eller 92'. Den er næppe til at redde, og mit foto er for ringe til at bringe...

Denne funicularen er 104 m lang og hælder 38 grader. Den ejes af Cía. Ascensores La Cruz Ltda.

Valparaisos gamle sygehus - ”San Juan de Dios” - blev delvis ødelagt i 1906, da et jordskælv i ramte området. Sygehuset havde dengang sin egen ”ascensor”, der nærmest kan beskrives som en elevator inde i et tårn. På spansk kalder man både funicularer og elevatorer ”ascensores”.

Finansmanden og filantropen Carlos van Buren ledede dygtigt genopbygningen og moderniseringen af ”San Juan de Dios” og gav vist nok et økonomisk bidrag til den gode sag, så da han døde i 1929, besluttede man at opkalde det renoverede sygehus efter ham.

”Hospital Carlos van Buren” ligger midt på Avenida Colón og har sin egen funicular. Jeg får adgang til området efter at have forklaret portvagten, at jeg hverken er syg eller pårørende men bare interesseret i funicularer.

Da jeg står og fotograferer, kommer et par af sygehusets ansatte forbi, og jeg hører dem sige, at den nok er ude af drift i dag, så de vil benytte trappen ved siden af i stedet. Jeg skynder mig at forklare, at funicularen skam virker fint - for så kan jeg tage fotos, mens de kører op...

Der er høflig selvbetjening, Man lukker døren efter sig og trykker på en knap. Når funicularen forlades skal man huske at lukke døren igen - ellers kan den ikke køre.

Den åbnede i 1929 eller '32.

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Assens Sukkerfabrik
Assens Sukkerfabrik

De danske Sukkerfabrikker opførte i 1883-84 Assens Sukkerfabrik, der i over 100 år var en stor og vigtig arbejdsplads i Assens. Læs i denne artikel om fabrikkens historie med fokus på roebanesystemet og de lokomotiver, der befarede det.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak