Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Padborg station: 185 512-1 og kørestrøm. (Jernbanen i dag)

af ulca, 3/6 2016, 15:25 (3187 dage siden) @ Tonny Brandt Andersen

Et godt spørgsmål.

Rent praktisk konverteres strømmen fra enkeltfaset AC (vekselstrøm) til DC (jævnstrøm) inden vekselretterne konverterer den videre til trefaset AC. Så i teorien kan det køre på enhver DC-kilde med tilstrækkelig spænding og strømstyrke. Og der er, mig bekendt, selv på et elektrisk lokomotiv batterier til når der ikke er strøm fra køreledningen, og de bliver vel opladet ad den vej.

Så i teorien burde det være muligt, og dine billeder tyder på at det er muligt i praksis.

Et lille sidespor: Grundet brugen af en DC mellemkreds, som vist også er nødvendigt i praksis, et lokomotiv (eller togsæt) med asynkrone banemotorer (næsten alle) konstrueres til kørsel med flere strømkilder. Det muliggør eksempelvis brugen af en dieseldreven generator til at lade et elektrisk lokomotiv køre på en ikke elektrificeret strækning, ligesom det åbner for at et elektrisk togsæt kan køre med strøm fra køreledning eller batterier. Det skal dog lige bemærkes, at der findes forskellige faktorer som gør at "en ting er teori, en anden praksis og kan undertiden udelukke hinanden"; et eksempel kan for et elektrisk togsæt være at vægten af batterier OG udrustning til strøm fra køreledning giver et så højt akseltryk at det måske ikke må køre på alle strækninger.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak