Hurup Thy stationsskilt, hvorfor yderligere stedbetegnelse
.....fortsat
Afslutningsvist en lille historie fra det virkelige liv: Jeg blev ansat som togbetjent på prøve på Københavns Hovedbanegård 1. februar 1980. Ca. et år senere havde jeg modtaget diverse uddannelse og bestået diverse prøver, der gjorde, at jeg måtte køre som togfører. På Kh kunne man køre ”i fast tur” eller køre ”i reserven”. For begge kategoriers vedkommende gjaldt, at fridagene ”lå fast”. Kørte man i reserven skulle man enten køre de ture, der ikke lå i de faste ture (benævnt ”udsætterture”), eller de ”faste ture” som de i ”fast tur” havde søgt fri fra eller var syge fra. Om man var i fast tur eller kørte i reserven var anciennitetsbestemt. De fleste med høj anciennitet valgte at køre i fast tur. Der var en uskreven regel om, at ”lorteturene” (undskyld udtrykket) lå blandt de faste ture, således at man deltes om disse.
Jeg kørte i reserven. Jeg kan ikke huske, om den efternævnte tur lå i fast tur eller var ”til udsættelse”. Faktum var, at det var en l****tur. Og den havde jeg så fået engang i februar 1981 som min første togførertur. Den bestod i at køre 9573 til Korsør og så ”et eller andet almindeligt” tilbage til København. Om tognummeret er rigtig, kan jeg ikke tjekke lige nu; men mon ikke det er tæt på. Toget var i al sin enkelhed oprangeret af Lok+5Dh og afgik fra postterminalen eller godsterminalen. ”Problemet” med lige præcis det tog var, at ”man var alene” og at man mødte kl. l***. Der var tale om 5 Dh til fem forskellige destinationer vest for Storebælt og toget var DSB’s ”hovedtjenesteposttog”. DSB benyttede sig jo generelt ikke af ordinær brevforsendelse med P&T, men havde sit eget interne postsystem (tjenestepost). Og her brugte man ikke postnumre! Det var så op til den 22-årige togbetjent med ”togførereksamen” at få sorteret al DSBs vestgående post inden togets ankomst til første standsningssted, som var Roskilde. Tjenesteposten var ganske vist ”grovsorteret” i ”Saltkarret” (som var DSB-slang for det rum på Kh, hvor tjenesteposten blev sorteret i hylderum) og anbragt i de respektive Dh-vogne. Men dels kunne der være fejl i grovsorteringen, dels kom der altid en stak usorteret tjenestepost ”i sidste øjeblik”. Så når toget endelig havde forladt Kh ,”løb” man frem og tilbage mellem de 5 Dh, som var koblede med harmonikaovergang, og opsorterede tjenesteposten i hver enkelt Dh-vogns sortérreol. Og samtidig skulle man holde øje med og kontrollere om Dh-vognenes indhold af rejsegods, ekspresbanepakker og cykler og meget andet også var placeret rigtigt og i øvrigt blev læsset ind og ud efter planerne.
Og det er lige præcis her er en angivelse som f.eks. ”Rungsted Kyst” kommer til sin berettigelse. Togføreren skal ikke anvende kostbar tid på, i Dh-vognens dårlige belysning, at dechifrere en utydelig håndskrift: Står der Ringsted eller står der Rungsted? (Naturligvis skrevet med til tider ulæselig skråskrift). Og ud fra samme argumentation, når nu DSB ikke anvendte postnumre på den interne tjenestepost, kan man (vel) sikkert forestille sig, hvor stor en hjælp det var, at der ikke bare stod f. eks. ”Nykøbing” på en tjenestekuvert. For skulle den til Nykøbing Mors, Nykøbing Sjælland eller Nykøbing Falster?
Ak ja, alt dette er nu en saga blot.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen