Da MY 1133 "døde"
Hejsa
Jeg troede at 1101 havde sine original boggier...hmm.
Hvis du gerne vil af med dit stempel, er jeg muligvis interesseret.
Jeg har iøvrigt en udtødnings ventil fra en Me (den er ikke renset for sod..hehe) Fik den i 2001 af en DSB ingeniør, da jeg var på besøg på Cvk,den står og pynter i min vindueskarm
My 1112 på jernbanemuseet har i øvrigt også boggier fra en af de første 4 My, eller den har ihvertfald amerikanske Hyiatt lejer monteret.
Hilsen
Peter
Hej Peter
Jeg havde engang tænkt på at afdreje stemplet fra MY 1133, så det fremstod i blankt metal, og derefter give det en gang klarlak og bruge det som blomsteropsats eller lignende i (jernbaneentusiast-)hjemmet.
Men den slags spøjse boligindretningsidéer opstår vel kun i et jernbanefans hoved, og efter al sandsynlighed ikke i en moderne indretningsarkitekts hoved!
Jeg har også et (kasseret) skråtskåret tandhjul fra oliepumpen på en MZ'er (dvs. 645-motor) stående i den ene vindueskarm i mit lille værksted, som jeg egentlig heller ikke aner hvorfor jeg har, endsige hvad jeg skal bruge det til.
Og dertil noget sporværktøj - i form af diverse underlige langskaftede hamre, ditto hule skovle og hakker m.m. - som stammer fra Sporkolonnen i Tolne eller Frederikshavn, og som jeg egentlig også gerne vil af med.
Jeg er til fals for ussel mammon, eller også meget gerne nyere modeltog (2-skinne, exact 1:87, både DSB, privatbaner og internationale vogne fra Roco, Heris, LS, Tillig, Sachsenmodelle, nyere LIMA, Rivarossi, Heljan).
Eventuelt kunne jeg oprette en salgsannoncetråd her på Jernbanen.dk for disse ting, hvis såfremt ifald at dette kan tillades af webmaster ?.