
Elektrificering af jernbanebroen over Limfjorden i Aalborg (Jernbanen i dag)
Jeg kan ikke huske, om vi har strejfet emnet før; men jeg tager chancen (søgning på ordene "elektrificering" og "Limfjord" i samme søgning giver ingen relevante hits):
Er der en ingeniør til stede, der kan forklare, hvordan køretråden skal passere broklappen på broen - herunder kontravægten, som jo ved broens åbning sænkes ned til noget nær skinnetop. Laver man noget Georg Gearløs-agtigt eller undlader man simpelthen at føre køretråden igennem?
Jeg har ikke googlet eventuelle løsningsmuligheder - for jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle søge efter.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg