I 1874 åbnede det Sjællandske Jernbaneselskab strækningen Roskilde-Kalundborg og i 1899 åbnede Odsherred Jernbane strækningen Holbæk-Nykøbing Sjælland. Det var i disse år, hvor alle byer i Danmark ville have en jernbane og således også byerne i "hullet" mellem Odsherredbanen og Kalundborgbanen. Som argumenter blev også nævnt muligheden for at knytte nordvestsjælland og sydvestsjælland sammen samt nemmere at kunne levere roer til den nye sukkerfrabrik i Gørlev
Et udvalg blev nedsat og det lykkedes at få optaget en jernbane mellem Hørve på Odsherredbanen og Værslev på Kalundborgbanen i Jernbaneloven af 27. maj 1908. Aktietegningen gik meget trægt og først i 1914 var det økonomi til at påbegynde anlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane. Linieføringen gav som altid anledning til lange diskussioner og forhandlinger og først i januar 1916 kunne arbejdet gå i gang. På grund af 1. verdenskrig var der mangel på både materialer og arbejdskraft, og først i 1919 stod banen færdig.
Krigen betød også, at det var svært at skaffe rullende materiel. De to bestilte lokomotiver fra Hanomag blev først leveret i 1921 og man lånte derfor lokomotiver hos Odsherredbanen for overhovedet at kunne køre på banen. Personvognsmateriellet blev bestilt hos Scandia i Randers og dukkede først op i 1920. 9 godsvogne fra Tyskland nåede at blive leveret inden åbningen.

Åbningen af Hørve-Værslev Jernbane (HVJ) fandt sted den 5. maj 1919 og dagen efter påbegyndtes den planmæssige drift med 2 daglige togpar på den 21 kilometer lange bane. Hørve-Værslev Jernbanen havde fra starten driftsfællesskab med Odsherreds Jernbane og Høng-Tølløse Jernbane med fælles hovedkontor og værksteder i Holbæk.
. HVJ udgik fra Odsherredbanens station i Hørve, hvor banen fik sin egen endestation umiddelbart nord for stationsbygningen, der blev forlænget. Perronsporet endte i en drejeskive, hvorfra der var omløbsspor og et opstillingsspor. Længere mod nord opførtes en 3-sporet rundremise. Fra Hørve gik banen i en stor bue mod vest og herefter fulgte Bjergesø station, Starreklinte station, Egemarke sidespor, Føllenslev station, Eskebjerg station, Alleshave station, Kaldred station frem til DSB stationen i Værslev. Her havde HVJ også sit eget sporterræn med fælles perron øst for DSB stationsbygningen. Også her endte perronsporet i en drejeskive.

HVJ var en udpræget oplandsbane, der gennemløb et tyndt befolket område med et ringe trafikgrundlag. Som en følge heraf var banens trafikpræstationer aldrig særlig store. Transistrafikken bestod hovedsagelig af roer og roeaffald i roekampagnen fra stationer på OHJ til Gørlev Sukkerfabrik, transit Værslev og omvendt.
Kun i perioden 1924-26 lykkedes det at have overskud på driften - i resten af banens levetid kørte man med underskud. For at begrænse udgifterne indkøbtes allerede i 1924 den første motorvogn fra Triangel i Odense.
Op gennem 1930´erne steg underskuddet og selv indkøbet af et diesellokomotiv fra Frichs i Århus ændrede ikke synderligt på økonomien. I 1940 blev Danmark besat og hvor andre privatbaner præsterede store overskud i krigsårene, så lykkedes det HVJ fortsat at køre med underskud. Efter krigen fik banen et moderniseringstilskud til indkøb af en brugt Triangel motorvogn fra Troldhedebanen i 1951. Lige lidt hjalp det og på generalforsamlingen i 1956 blev det enstemmigt vedtaget at nedlægge banen pr. 31. december 1956.

- HVJ damplokomotiver
- HVJ motorlokomotiver
- HVJ person- og rejsegodsvogne
- HVJ godsvogne

Læs mere om Hørve-Værslev Jernbane her:
Wikipedia
EVP om HVJ
Danske jernbaner
Danske stationer