De første baneplaner på Nordfyn dukkede op så tidligt som 1874. Efter at der var fremsat forskellige ønsker til linieføringen, meddeltes der den 11. april 1881 koncession på en bane fra Odense via Otterup til Bogense. Ligesom Lemvigbanen blev den nye bane projekteret af Statsbanernes overingeniør Tegner og anlagt med 17 kg/m skinner og uindhegnet. Åbningen af Nordfynske Jernbane (NFJ) fandt sted den 30. juni 1882.
Til åbningen indkøbtes 2 meget små damplokomotiver fra Esslingen, 6 personvogne fra Scandia, 2 postvogne og 2 rejsegodsvogne fra Breslau samt 27 godsvogne fra Scandia og Breslau. Dette viste sig hurtigt at være alt for lidt og der blev løbende suppleret op med både lokomotiver og vogne.

Nordfynske Jernbane havde fuld optagelse på DSB stationen i Odense med egen perron på nordsiden. I 1914 flyttede NFJ med DSB til den nye statsbanestation lidt nord for den oprindelige. Fra Odense løb NFJ sammen med OMB langs DSB´s hovedlinje mod Middelfart. Efter et par kilometer svingede NFJ mod nord og OMB mod nordvest. Første stop var Snapind trinbræt og herefter fulgte Næsby station, Søhus trinbræt, Lumby trinbræt, Beldringe station, Lunde Fyn station, Otterup station, Brandsby trinbræt, Kappendrup station, Uggerslev station, Skamby station, Jullerup station, Guldbjerg station, Harritslev trinbræt frem til endestationen i Bogense. I Bogense havde NFJ egne remiser, værksted og hovedkontor (fra 1910) samt en fælles station med OMB.

NFJ var en typisk dansk oplandsbane, der forbandt den store by med det relativt tæt befolkede opland. Roer var den største godsartikel, der først blev overgået i 1957, hvor et nyt sidespor ibrugtoges til Haustrups Fabrikker, der bl.a. producerede konservesdåser.
Allerede i 1926 indkøbte NFJ den første motorvogn. Den blev bygget af Scandia på licens fra Deutsche Werke i Kiel og tjente banen trofast helt frem til 1956, hvor den blev degraderet til personvogn.
Under 2. verdenskrig anlagde tyskerne i 1943 et 2,5 km langt sidespor fra Lumby trinbræt til Flyvestation Beldringe. Flyvestationen havde meget store transporter af materialer og var skyld i, at NFJ var den danske privatbane, der blev ramt af flest sabotager.
I 1947 fik NFJ sin første skinnebus fra Scandia og navngav den Falken. Den blev efterfulgt af yderligere 4 skinnebusser og et antal bivogne, hvorved den dyre damp- og dieseldrift kunne skæres ned til et minimum.
I 1962 indgik NFJ i driftsfællesskab med Nordvestfyenske Jernbane (OMB) og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) med fælles hovedkontor i Odense. Denne spareøvelse hjalp lige lidt og den 1. april 1966 blev alle tre baner nedlagt - bilismen havde vundet.

- NFJ damplokomotiver
- NFJ motorlokomotiver
- NFJ person- og rejsegodsvogne
- NFJ godsvogne

Læs mere om Nordfynske Jernbane her:
Wikipedia
Danske jernbaner
Signalposten 93/3
Signalposten 93/4