Jernbaneloven af 27. maj 1908 indeholdt en jernbane fra Hjørring til Ålbæk på Skagensbanen med sidebane til Hirtshals. Den 28. maj 1915 udstedtes der eneretsbevilling for disse to baner, men på grund af de vanskelige forhold under den første verdenskrig blev arbejdet stillet i bero. I årene fra vedtagelsen af jernbaneloven i 1908 var bestræbelserne for anlæg af en havn ved Hirtshals blevet fortsat, og inspireret af den store udvikling, der allerede havde fundet sted både i Esbjerg og i Skagen, forstærkedes anstrengelserne for at få havnebyggeriet iværksat. Resultatet blev loven af 31. marts 1917 der bestemte, at der ved Hirtshals skulle bygges en statsfiskerihavn, hvilket arbejde igangsattes i 1919.

Efter forudgående licitation blev arbejdet med bygningen af den nye jernbanes overbygning overdraget entreprenørfirmaet Stürup & Prosch-Jensen, Hellerup, som kunne indlede arbejdet i foråret 1924. Anlægget frembød ikke særlige vanskeligheder og skred derfor hurtigt frem. Banen anlagdes normalsporet med en overbygning bestående af 24 kg/m skinner i grusballast. Banen var uindhegnet og uden bevogtning af overkørslerne. Banens maksimalhastighed fastsattes til 45 km/t, der mange år senere blev forhøjet til 70 km/t. Stationsbygningerne opførtes efter tegninger af arkitekt Sylvius Knudsen, København, med arkitekt Vejby Christensen som konduktør. Samtlige stationsbygninger byggedes af tømrermester Møller, Brabrand bortset fra stationsbygningen i Vellingshøj, der opførtes af murermestrene Sterup og M. Jensen. Bygningen af Hirtshalsbanen medførte, at det blev nødvendigt at udvide Hjørring Vestbanegård, hvor både Hjørring-Hørby og Hjørring - Løkken - Åbybro banerne allerede holdt til. Der blev bygget et 4. perronspor og varehuset blev flyttet, ligesom der gennemførtes en større udvidelse af maskindepotet, der herefter fik plads til yderligere 6 lokomotiver. Den 18. december 1925 blev Hirtshalsbanen (HA senere HB) indviet under udfoldelse af megen festivitas og den følgende dag begyndte den daglige drift med fem togpar.
Efter nogle år blev Ålbækbanen stillet i bero og til sidst endeligt opgivet. At Skagensbanen var blevet ombygget til normalspor var en medvirkende årsag. Men endnu kan man nord for Vellingshøj se, hvor Ålbækbanen skulle dreje af.

Mellem Hjørring og Hirtshals løb banen i en næsten lige linie i stik nordlig retning. Den havde 3 betjente mellemstationer, Vidstrup, Tornby og Horne og 5 ubetjente holdepladser, Vellingshøj, Langholm, Sønderby, Raundrup og Terpet. I Hjørring udgik banen som nævnt fra privatbanegården Hjørring Vestbanegård. I Hirtshals anlagde man stationen på et areal langs vestsiden af Nørregade og Søndergade. Denne placering var imidlertid ikke helt hensigtsmæssig da afstanden til såvel by som havn var for stor. Resultatet blev en flytning til et nyt stationsterræn, omtrent hvor det er beliggende i dag. Stationsbygningen var en lille interimistisk træbygning, som sin midlertidige karakter til trods var i brug som jernbanestation fra 24. november 1928 til 15. december 1939. Den 16. december 1939 kunne banen ibrugtage den tidligere administrationsbygning for entreprenørfirmaet Fibiger & Villefrance som ny stationsbygning i Hirtshals.

De 4 privatbaner omkring Hjørring (HB, HH, HLA og VØ) havde allerede fra banernes åbning et driftssamarbejde og deltes bl.a. om det rullende materiel. I midten af trediverne kæmpede banerne med et stadigt stigende driftsunderskud og det blev nødvendigt at indføre forskellige rationaliserings- og spareforanstaltninger. De vigtigste resultater heraf blev de 4 privatbaners sammenslutning til ét selskab, Hjørring Privatbaner, fra 1. april 1939 og Vestbanegårdens nedlæggelse i 1942, hvorefter samtlige fra Hjørring udgående privatbaner fik fuld optagelse på Hjørring statsbanestation.
Læs videre om Hirtshalsbanen efter 1939 under Hjørring Privatbaner.

- HB damplokomotiver
- HB motorlokomotiver
- HB person- og rejsegodsvogne
- HB godsvogne