De oprindelige planer vedrørende jernbaneanlæg nord og nordøst for Nakskov omhandlede et net af 700 mm roebaner, der skulle lette transporten af roer til sukkerfabrikken i Nakskov. Resultatet blev dog, at en enkelt normalsporet bane mellem Nakskov og Kragenæs blev optaget på Jernbaneloven af 1908 med 40% af anlægsomkostningerne dækket af staten.
Nakskov-Kragenæs Jernbane (NKJ) skulle være færdig til åbning den 1. november 1914, men det nåede man ikke. En dæmning over mosen mellem Svinsbjerg og Torrig blev ved med at synke ligesom udfyldningen af terrænet nord for Kragenæs havn tog tid. Også materiellet blev forsinket; De tre lokomotiver fra Jung kunne ikke sendes til Danmark grundet udførselsforbud fra Tyskland på grund af krigen. Vognmateriellet var slet ikke bygget grundet materialemangel og nåede ikke frem til banens åbning. I den første tid måtte Lollandsbanen stille materiel til rådighed ligesom man lejede den tidligere LTJ 6, der senere blev til LJ 17.
Fredag den 5. marts 1915 kunne banen endelig åbne for officiel trafik med 4 blandede tog dagligt i hver retning. Dette tal faldt til 2 i 1917 grundet kulpriserne og først i 1923 kom man igen op på 4 tog ved indsættelse af LJ M 1 som banen havde købt samme år.
NKJ havde fælles hovedkontor og driftsbestyrer med Lollandsbanen, der også stod for lokomotivtjenesten og havde lokomotivpersonalet ansat.
Persontrafikken var i hele banens levetid ganske god med udsving under de to krige og et rekordår i 1960 med 300.000 rejsende. Godstrafikken blev derimod aldrig så omfattende som håbet. Et netværk af smalsporsbaner transporterede mængder af roer til både saftstationer ude i området og sukkerfabrikken i Nakskov, og da fabrikken stoppede med at modtage roer fra normalsporede baner i 1956, faldt godsmængden til 3.500 tons pr. år.
På grund af det flade landskab var NKJ en del generet af sne, og i alt 358 tog måtte i banens levetid aflyses på grund af sneproblemer.
I 1924 åbnede Maribo - Torrig Jernbane og denne bane betalte 40% af udgifterne på Torrig station for at benytte NKJ´s faciliteter. Desværre for NKJ gik meget transitgods til DSB nu via Maribo i stedet for Nakskov, og da det ikke lykkedes at samstemme køreplanerne for de to baner i Torrig, blev det en temmelig dårlig forretning for NKJ.
Under 2. verdenskrig kom man ned på 2 daglige dampfremførte tog hver vej, og det varede indtil 1947, før man igen var oppe på 4 tog. Godstrafikken var ved at svinde ind til ingenting så ledelsen satsede på persontrafikken og indkøbte et skinnebustog i 1948, hvormed man kunne forøge toggangen til 7 tog i hver retning. I 1952 indkøbtes endnu et skinnebustog og nu kunne samtlige persontog køres med skinnebusmateriel.
Fra 1946 gav NKJ underskud og selv efter flere besparelsesrunder, lykkedes det aldrig siden at få overskud. I 1964 stod banen overfor en udskiftning af det totalt nedslidte spor og alle kunne se, at det ville der aldrig kunne skaffes penge til, så på generalforsamlingen i 1965 blev det besluttet at nedlægge NKJ den 31. marts 1967, hvor kommunernes garantiperiode udløb.

Banen udgik fra Lollandsbanens station i Nakskov ved perron 2 og var i mange år på de første halvanden kilometer trestrenget, idet en roebane fulgte NKJ´s spor til Nakskov, hvor det gik nord om byen og ned til sukkerfabrikken. Ved 2 km mærket lå et (uofficielt) trinbræt Branderslev, hvor også en roebane krydsede diagonalt. Herefter fulgte Harpelunde station i landsbyen Sandby, Tjørnevang trinbræt, Købelev station, Onsevig station, Kastager station, Horslunde station, Ørsløkke trinbræt, Svinsbjerg station, Egholm trinbræt frem til Torrig station, der i 1924-40 var endestation for Maribo - Torrig Jernbanen. Efter yderligere 2,5 kilometer nåedes banens endestation i Kragenæs, hvor hovedsporet løb ret igennem stationen og endte ved færgelejet for færgen til Fejø.

- NKJ damplokomotiver
- NKJ motorlokomotiver
- NKJ person- og rejsegodsvogne
- NKJ godsvogne

Læs mere om Nakskov-Kragenæs Jernbane her:
Wikipedia
EVP om NKJ
Stationer på NKJ
Kragenæsbanen