Lollandsbanen - LJ. Banens historie med rullende materiel med billeder, tegninger m.v.

Lollandsbanen - LJ. Historien og det rullende materiel

Om LJ LJ damplokomotiver LJ motorlokomotiver LJ person-, post- og rejsegodsvogne LJ godsvogne

Lollandsbanen

Læs om Lollandsbanes forhistorie, anlæg og første 50 år i jubilæumsbogen:
Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab 1874 - 1924

Lollandsbanen tjente gode penge under 1. verdenskrig men herefter gik det ned ad bakke. Indtægterne faldt, udgifterne steg og de første vognmænd dukkede op og tog en del af godstransporterne. Dampdrift var dyr - også til små tog - og man indkøbte derfor et diesellokomotiv (LJ M 1) fra Diesel-Elektriska Vagn-Aktiebolaget i Sverige. Dette diesellokomotiv fungerede overraskende godt og var meget billigere i drift end et damplokomotiv.
Lollandsbanen havde driftsfællesskab med Nakskov - Kragenæs Jernbane, der var åbnet i 1915. I 1924 åbnede Maribo - Torrig Jernbane og i 1926 Nakskov - Rødby Jernbane, og disse baner fik Lollandsbanen ligeledes driftsfællesskab med.
Lollandsbanen lejede i 1926 15 åbne godsvogne til transport af kul fra Polen og indregistrerede dem hos DSB som litra ZØ 501011-501025.
Overskuddet fortsatte med at falde i takt med, at flere og flere private anskaffede sig egen bil. LJ havde fortsat kun 1 diesellokomotiv og alle store tog blev fremført af damp.I 1934 fik LJ tildelt et moderniseringslån, der blev anvendt til indkøb af 2 nye diesellokomotiver fra Frichs i Århus (LJ M 8 og LJ M 9) og nu kunne de store tog fremføres med motor.
Trafikkommisionen af 1936 placerede banen i gruppe II (en bane med varig almen betydning) mens Privatbanekommisionen af 1954 klassificerede banen i gruppe 1 - dvs. den bedste.

Op gennem trediverne blev sporet forbedret og der indkøbtes flere diesellokomotiver, så rangerarbejdet nu også kunne foregå med motor. Da Storstrømsbroen åbnede i 1937, blev der indsat gennemgående vogne fra Nakskov til København.
Under 2. verdenskrig kørte man med alt, hvad man kunne og i 1943 lavede man det største overskud i banens historie. Efter krigen forsvandt store dele af både passager- og godstrafikken hurtigt igen, og der skulle igen spares overalt. 2 skinnebustog (LJ SM 2 og LJ SM 3) blev indkøbt fra Scandia i Randers i 1948, og i 1952 ankom 2 nye diesellokomotiver (LJ M 31 og LJ M 32) fra Frichs i Århus. Hermed var man (næsten) sluppet af med den dyre dampdrift.
Den 1. juli 1954 overdrog A/S Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab sine aktiver og passiver til det nystiftede jernbaneselskab A/S Lollandsbanen med en aktiekapital på 1 million kroner. Aktiekapitalen var fordelt med 50% til staten og 50% til amts- og bykommunerne. Samtidig blev driftsbestyrer N. Terp-Lassen afløst af Søren D. Brandt.

Fra 1958 til 1966 blev strækningssporet Nakskov-Nykøbing fornyet sammen med de fleste sporskifter og en lang række sidespor blev fjernet. Manuelle bomanlæg blev erstattet af automatiske og en ny forgreningsstation kaldet Nykøbing F Vest blev anlagt som en del af den nye Fugleflugtslinie til Rødby Havn. Persontrafikken på strækningen Maribo-Rødby Havn blev nedlagt i 1963 ved Fugleflugtslinien åbning mens der fortsat kørtes godstog til især Holeby.
I 1965 ankom de første Y-tog til Lollandsbanen og med yderligere en levering i 1983, bestred disse driftssikre skinnebusser driften på Lollandsbanen i over 30 år. Vinteren 1978-79 vil blive husket som den værste i banens historie med fastkørte tog og indstilling af driften i sammenlagt en måned. Senere i 1979 blev LJ en del af Storstrøms Amts Trafikselskab (STS) med fælles takstsystem til alle bus og toglinier. Det nye zonesystem betød, at prisen på mange rejser faldt med næsten 50% - det gav en passagerstigning på 47%.
I 1980´erne blev der ryddet op - stationsbygninger blev nedrevet og erstattet af venteskure, sidespor blev pillet op ligesom der blev opført et nyt moderne værksted i Nakskov. I 1988 påbegyndtes endnu en spormodernisering, denne gang med nye 45 kg/m skinner på betonsveller.
Efter 30 års drift var LJ´s Y-tog i 1990´erne ved at være nedslidt og LJ gik sammen med en række andre privatbaner sammen om at bestille nye tog hos ABB Scandia i Randers. Disse tog skulle i princippet være 2-vogns udgaver af DSB´s 3-vogns IC3-tog og fik da også betegnelsen IC2. I 1997 ankom 4 nye IC2-tog til LJ og i 2007 overtog man yderligere 6 togsæt fra Gribskovbanen. Disse 10 togsæt står nu for hele driften på Lollandsbanen.
Den 1. januar 2009 fusionerede Lollandsbanen A/S med Vestsjællands Lokalbaner A/S og Østbanen A/S til selskabet Regionstog A/S under Region Sjælland.
Den 1. januar 2015 fusionerede Regionstog A/S og Lokalbanen A/S til det nye selskab Lokaltog A/S.

Stationer: Nykøbing F station (DSB), Nagelsti trinbræt (1910-61), Øster Toreby trinbræt (fra 1996), Grænge station, Krungerup trinbræt (1877-1963), Radsted trinbræt (1951-63), Nykøbingvej trinbræt (1948-56), Sakskøbing station, Våbensted trinbræt (1874...1963), Maribo station, Erikstrup trinbræt (1948-63), Østofte trinbræt (1874...1963), Ryde station, Søllested station, Avnede trinbræt, Sæbyholm sidespor (1882-56), Sæby trinbræt (1948-56), Nakskov station.
Maribo-Rødby linien: Søholtvejen trinbræt (1928-63), Bursø station, Holeby station, Højbygaardsvej trinbræt, Rødby station, Vennersminde trinbræt (1929-63), Rødby Havn station.

- LJ damplokomotiver
- LJ motorlokomotiver
- LJ person- og rejsegodsvogne
- LJ godsvogne

Læs mere om København-Slangerup Banen her:
Wikipedia
EVP om LJ
Danske Jernbaner
Lokaltog

Lollandsbanen - LJ. Historien og det rullende materiel

Jernbanebøger

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak