I januar 1914 indkaldtes til møde i Nakskov med det formål at få nedsat et udvalg for anlæg af en jernbane mellem Nakskov og Rødby. Udvalget blev nedsat, og i jernbaneloven af 20/3 1918 var banen optaget sammen med en bane fra Rødby til Nysted. Staten skulle betale halvdelen af anlægsomkostningerne, der var anslået til små 2 millioner kroner.
Linieføringen medførte lange diskussioner, og resultatet blev en bane, der fra Nakskov slog et stort sving mod sydvest for at blive ført igennem Kappel Sogn, for derefter at svinge skarpt mod øst i retning mod Rødby.
Arbejdet på banen skred kun langsomt frem og bl.a. lavbroen over inderfjorden ved Nakskov voldte problemer, da der var meget langt ned til fast grund for bropillerne. En mængde roebaner krydsede banen og det var nødvendigt at forlægge en del af dem for at mindske antallet af krydsninger i niveau. Der hvor krydsninger ikke kunne undgås etableredes bevogtning fra enten stationerne eller i roekampagnen bemandede bevogtninger med signaldækning.
Den 30. marts 1926 kunne man endelig foretage den officielle indvielse af banen, selvom den faktisk ikke var færdig. I den efterfølgende tid måtte der løbende køres ekstra ballast på, og både spor og sporskifter måtte omlægges efter to afsporinger.
Nakskov - Rødby Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Nakskov og herefter fulgte Vestenskov station, Hvidstensmark trinbræt, Kappel station, Munkeby station, Sønderstrand trinbræt, Rudbjerggård trinbræt, Tillitze station, Dannemare station, Græshave trinbræt, Gloslunde station, Bastegård trinbræt, Landet station, Askhøj station, Vester Tirsted station, Bukkehave holdeplads og Rødby station (på Maribo-Rødby banen).
Formålet med banen var at trække indbyggere og virksomheder til Vestlolland, men ingen af delene lykkedes, og da bilerne begyndte at dukke op, gik det støt og roligt ned ad bakke for banen. I 30´erne skar man ned på antallet af tog med deraf følgende færre indtægter, og selvom der var hårdt brug for banen under krigen, så forsvandt både passagerer og gods hurtigt igen, da krigen sluttede. Underskuddet voksede og voksede, og nytårsaften 1953 kørte det sidste tog på banen, hvorefter den blev nedlagt.

- NRJ damplokomotiver
- NRJ motorlokomotiver
- NRJ person- og rejsegodsvogne
- NRJ godsvogne

Læs mere om Nakskov-Rødby Jernbane her:
Wikipedia
Danske jernbaner