Jernbanesabotage 3. april 1943 - togplan 10 - 1942
Der kan jo godt opstå fejl og misforståelser i telegrammer, der somme tider er lavet i stor hast. Mon ikke der skulle have stået, at den danske maskine fik venstre cylinder afrevet. Den tyske maskine fik nok ikke så store skader, da den var ude at køre en måned senere. På 50'eren var en ung lokomotivfyrbøder fra Århus lods.
Der står også om E-maskine, det eneste "E"-maskine i dette er personalets ture. Personalet på R-maskinen var århusfolk der kørte i 30. tur, altså E-turen hvor der på tidspunktet for uheldet også var indlagt et par ture med R-maskine og en enkelt H-tur. De var begyndt dagen kl. 7.05 med at køre tog 919 fra Århus til Aalborg med R-maskine, havde så fri fra 12.39 til 19.19 hvor de mødte på depotet til en klargjort R-maskine til 2018 som kom fra Frederikshavn. På turen til Århus var der på landstationerne kun krydsning i Skørping med landsdelseksprestog 25 og så denne aften med værnemagtstransporten i Bjerregrav. De to havde tjenesteslut kl. 1.38, men det blev nok lidt senere denne aften.
Tog 2018 lå i R-turen i Århus på 7. dagen 2018 Ab-Ar og mit bud på nummer er 952, men lidt studier af bog- og papir på arkivet i Viborg kan nok bringe det rigtige nummer meget nærmere. Reparationsforslaget mener jeg ret sikkert at kunne finde på Rigsarkivet, men derom senere.
Tog 2018 var et af de vigtigste tog under krigen og blev kørt daglig under hele besættelsen selv under den værste kulkrise i 1945 med forsyninger til hovedstaden.
Her en maskine som den R-maskinen kørte ind i, en ganske stor sag der ikke sådan flytter sig. Her 50 364 fotograferet i Aalborg i 1944 klar til orlovstog 9996. Min far var fungerende lokomester i perioder på mdt Aalborg fra 1944 til 49. I 1944-45 kørte hver aften et orlovstog fremført af en 50'er fra Aalborg mod Århus-Padborg.
Mvh
Georg