Forholdene var lidt forskellige.
Ved Funder gik banen mod Hjøllund op gennem en sidedal til Funderå-dalen, hvor der i forvejen skulle være en kraftig stigning. Ved at føre banen først i en stor nordgående bue og derefter over Silkeborg-Herning banen på en bro blev både kurveforhold og stigning jævnet noget ud. Formentlig har jord- og bundforholdene også været bedre der hvor banen blev lagt. Begge strækninger i Funder var enkeltsporede, så under alle omstændigheder skulle man krydse der, så sikkerhedsmæssigt kan det ikke have betydet noget.
TKVJ i Grindsted og MFVJ i Fårup og Viborg var et krav fra DSB, som havde store planer. Alle tre broer blev udført til dobbeltspor for DSB, men det var kun i Fårup, det nogensinde kom. Det sikkerhedsmæssige på stationerne kunne nok lade sig gøre - Brande lå på samme bane som Grindsted, og der var der vel intet problem. Størst problem var nok det tidsmæssige. Omstillingen af togvej foregik ikke helt så hurtigt som i dag.
Der blev i øvrigt i samme tidsrum (1910-1925) bygget adskillige vejbroer for de dobbeltspor, som aldrig kom. (Ulfborg bl.a.)
I Lunderskov byggede DSB også en udfletning mellem Esbjerg- og Padborg-strækningerne. I dag har man 3 perronspor og kunne faktisk undvære udfletningen.