Holtebanens elektrificering 1936
Det må være enten eller. Frem til elektrificeringen var der rigtig nok en mellemblokpost ved Virumvej ("St. 292") men derefter blev linjeblokanlægget ændret (efter al sandsynlighed til et automatisk linjeblokanlæg). Overkørslen var herefter - i følge folk som kan huske tilbage - ikke længere dækket af signaler (der var overkørsel med bomme ved Virumvej frem til 1950 eller måske endda lidt senere).
Hvis vi stadig er i perioden med manuel linjeblok, må det blinkende signal for enden af perronen ved Virum være det fremskudte signal til Holte. Men kan nogen supplere med flere oplysninger, modtages disse med tak.
Det nuværende strækningssikringsanlæg (linjeblok) mellem Lyngby og Holte er fra begyndelsen(?) af 1950'erne, og har siden ikke undergået ret mange ændringer, bortset fra immunisering mod elvarme og choppertog. For få år siden blev AM-signalerne mellem Holte og Virum nedlagt, og et par af de andre AM-signaler flyttet lidt.
Hvis der ved elektrificeringen blev etableret et automatisk linjeblokanlæg, har det således ikke haft nogen lang levetid.
I 1950'erne fik både Lyngby og Gentofte nye stationssikringsanlæg med AG-drift (Automatisk Gennemkørseldrift), og der etableredes også ny automatisk linjeblok Hellerup-Gentofte og Gentofte-Lyngby (etableringsrækkefølgen vil jeg ikke hænges op på).
Derfor kunne et gæt være, at man ved elektrificeringen "blot" flyttede mellemblokposten ved Virumvej (mod nord?) - jeg understreger, at det er et gæt.
Nyanlæggene i 1950'erne tyder på at man der lagde an til en udvidelse af driften (og personalebesparelse).