Avatar

OT: Danmarks første AM-signal

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/6 2013, 19:09 (4209 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 15/6 2013, 19:33

Og så et lille spørgsmål: Var AM-signalerne på strækningen Nyborg-Tommerup ikke de første AM-signaler i landet? Jeg kan ikke finde svar på dette spørgsmål hos Lundsten eller i bogen "De danske jernbaners signaler og sikkerhedssystemer". (Den enkeltsporede strækning Vordingborg-Masnedø-Orehoved blev fjernstyret før Nyborg-Tommerup, fra 22. oktober 1956, men på den strækning var der ingen AM-signaler).

Svaret på spørgsmålet er/var så alligevel i bogen "De danske jernbaners signaler og sikkerhedssystemer", hvor der på side 72 er anført:

"Linieblokken Flintholm-Lersøen indeholdt også en nyskabelse: et automatisk mellembloksignal i hver retning ved Fuglebakken. Også her kunne sporisolationerne garantere frit spor, så det var ikke nødvendigt at etablere en bemandet mellemblokpost. 1930-linieblokken er stadig i drift og forventes at være det indtil år 2000 hvor Øresundsforbindelsen åbner og DanLink Godstogene forsvinder fra Ydre Bybane." (Bogen udkom i 1994).

1930-linieblokken blev i henhold til Meddelelser fra Generaldirektoratet M. 126. af 8. maj 1930 ibrugtaget 15. maj - 1. juli 1930.

Der blev altså etableret AM-signaler allerede i 1930 - ca. 26-27 år før det skete på Fyn.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak