Vedr. Orientexpresser! Lidt OT

af Steffen Dresler, 23/12 2024, 11:23 (5 timer, 46 minutter siden) @ KimC

Kære Nold

Du har allerede fået et godt svar på dit sp. fra KimC. Men jeg har prøvet at ”boge den lidt” i diverse CIWL bibler, sidst tillæg af 1965 til ”CIWL DESCRIPTION DU MATÈRIEL!” af 1955, for se om der er mere ”håndfast”. Men jeg kan ikke finde noget reglementarisk.

Jeg har set billeder igennem og det ser ud til, at ”fænomenet” med de hvide markeringer, er opstået i nogle af de sydfranske og norditalienske CIWL afdelinger i slutningen af 1960´erne. Og det KUN på CIWL bogietyperne P, PP og PPS (som er under jernbanemuseets sove- og spisevogne). Tillægsbogstaverne P og PS var en angivelse af lejetyper for vognens aksel. Men det er åbenbart IKKE generelt gennemført ved alle CIWL regionale- og nationale divisioner. Det skal hertil bemærkes, at netop i Sydfrankrig og Norditalien, havde CIWL de sidste store løb op til ca. begyndelsen af 1970´erne. Og det var faktisk et stort antal km hver vogn havde i et omløb, så bl.a. bogiekontrol var en daglig foreteelse.

Hvad jeg derimod er ret sikker på er, at ”fænomenet” bliver overtaget generelt af de nu private operatører af tidligere CIWL materiel, bl.a. NOE og VSOE mv. i forbindelse med deres ”nostalgiture”. Sådan lidt frækt: Hvide markeringer på bogier = CIWL luksusvogne. Hvide markeringer ser godt ud og viser, at vognen er speciel og luksuriøs. Dette gennemføres på alle bogietyper, Minden-Deutz (MD), Schlieren m. fl. og også de helt nykonstruerede specielle bogier hos VSOE. Altså intet teknisk, men udelukkende a.h.t. udseende, ser godt ud!

Da jeg og min kollega hentede jernbanemuseets spisevogn på CIWL værkstederne i Ostende i 1998, opdage vi til vores store overraskelse under første ”walk around” (kontrol), at bogierne havde de hvide markeringer. Forespurgt hvorfor var svaret, at sådan gjorde man nu. Men da reparerede værkstedet også udelukkende kun materiel for diverse ”nostalgikørsels firmaer” eller nationale jernbaneselskabers (SNCB og FS) egne museumsstammer, herunder Danmarks Jernbanemuseum (DSB).
[image]
Bogien under DJM CIWL spisevogn WR nr. 4247 ved modtagelsen den 23-04-1998 i Ostende, Belgien.

Steff


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

OSJS M4 1

Lokomotivfabrikker

Læs historien om:
F. Schichau, Elbing, Tyskland

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak