Triangler i farver + tagfarver

af Steffen Dresler, 24/5 2013, 12:24 (4231 dage siden) @ Jesper Reinfeldt

Go´formiddag til Bornholm.

DET var sku et godt spørgsmål, for når man går i dybden kan man blive lidt i tvivl, sådan.
Problemet er, at DSB farveforskrifter 1929 ikke rigtigt siger noget om tagfarver andet end DSB nr. 8, Lysegrå (NOGENLUNDE RAL 7032 og nej, ved godt o.s.v., men det er altså det nærmeste og anvendte senere).
Men det siger jo ikke noget om hverken dæklærred eller Icopal.

Men ser vi i "malerbogen" side 85, Bilag 5 til Betænkningen af udvalget af 14. juni 1926, er nævnt under GODSvogne: Tagbeklædning af Dæklærred

Brune Godsvogne, Graa Blyhvidt-Oliefarve, tilsat Kridt.
Hvide Godsvogne, Hvid Blyhvidt-Oliefarve, tilsat Kridt.
Tagbeklædning af sort Icopal paa hvide Godsvogne, Hvid tagfarve.

I et andet skema er anført for tagfarver på personvogne: Blyhvidt, DSB nr. 8 Graa.

Så mon ikke, at farven, hvis vi skal holde os til det DSB´ske, måtte have været et sted mellem RAL 7032 eller lysere, afhængig af hvormeget kridtet træder igennem eller hvor LYS GRÅ de anvendte pigmenter havde?
Nå jeg ser (sort/hvide) billede af nyrevideret/nybygget materiel, svinger farven (ha-ha) fra det mulige lysegrå over til det næsten hvide (og ja igen, jeg ved godt, men det er altså min opfattelse af det sete på DET billede).
Altså, jeg tror ikke nogen vil kunne komme efter maleren, hvis tagfarven er mellem RAL 7032 og over til off-white, vel?

Med venlig hilsen

Steffen

NB: Den gode Ulrik må kunne fortælle, hvornår man i DSB overgår fra dæklærred og til Icopaltyperne. Det kunne vel også gi´ et fingerpeg, ik´?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak