Efterlyses: Foto af Indkørselssignal på Svendborgbanen
Skulle der monstro findes billeder af Hjallese stations centralapparat og/eller denne stations signaler?
Hjallese Station - Ekspeditionslokalet med relæsikringsanlægget ca. 1983. Fotograf: Ukendt. Dalum-Hjallese Lokalarkiv - B2902. P.t. "klikbart".
Billedtekst:
"I 1950 ibrugtog DSB sit første relæsikringsanlæg. Det var et sikringsanlæg, som var uden mekanisk register og hvor centralsikringen blev tilvejebragt udelukkende ved hjælp af relæer. Til betjening af signaler og sporskifter blev anvendt vippenøgler kendt fra telefoncentraler. Anlægstypen blev derfor i daglig tale kaldt vippenøgleanlæg. På Kirkeby station blev det første relæsikringsanlæg på Svendborgbanen taget i brug i 1951.
Hjallese station fik sit relæsikringsanlæg af typen vippenøgleanlæg i regnskabsåret 1956/57.
Sikringsanlægget i Hjallese var et af de mindste af typen. Der var nemlig intet krydsningsspor, men kun et togvejsspor, spor 1. Øvrige spor var sidespor."
M.v.h.
Niels