En S-maskine i Hellerup
Godformiddag
Jeg tror at den gode læser har ret i, at det må være S 734. I perioden fra 1931 til 1934 blev S nr. 734 jf. Driftsmaterielfortegnelsen forsøgsvis udstyret med turbogenerator for elektrisk belysning af såvel lanterner som belysning i førerhuset. Men allerede i september 1928 var en turbogenerator monteret på lokomotivet. Den var monteret umiddelbart foran skorstenen. Bemærk at det er den nederste almindelige lanterne, der er el belyst og IKKE den øverste særtogslanterne, der er petrolium.
J.S. har i sin billedfortegnelse fotograferet S 736 den 26-9-1928 (billede 46 IV 14) med tog 473 i Klampenborg.Bedste hilsener
Steff
Skal retteligt være S 734 og billede 46 IV 64 og ikke som skrevet 736 og billede 46 IV 14 med tog 473 i Kl, sorry! Kopier af gamle originaldokumenter er ikke altid lige lette at læse!! (Louis Nielsen )
Jeg kan desværre ikke hjælpe med kedelnummer indledningsvis ilagt som reservekedel for de to Borsigmaskiner, da jeg ikke har værkstedskortene fra CvK. Men jeg kan af liste udarbejdet af EJH se, at der er fremstillet ekstrakeder til begge maskiner 2721 og 2722 og de er begge som Frichskedlerne med hensyn til fødevandsventilerne placering højt!! De lå ved udrangering således, Reservekedel nr. 2721 i nr. 728 og Reservekedel nr. 2722 i nr. 721.
Bedste hilsener
Steff