En S-maskine i Hellerup

af Jens, 30 cm fra skærmen, 10/10 2023, 13:27 (417 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Jvf. JS billedfortegnelse er dette billede S 726, Hellerup 14/8-1932.

I så fald er der en detalje der generer undertegnede. 726 er en Frichs-maskine, og disse havde fødeventilerne placeret højt på kedelryggen foran domen (se leveringsfotoet af 723 i databasen), mens maskinen på billedet har fødeventilen placeret ud for kedlens midterlinje, hvilket kun gjaldt de Borsig-byggede 721 og 722, i øvrigt helt parallelt til de Borsig-byggede HI. De Borsig-byggede kedler må så sidenhen være blevet ensrettet med Frichs-kedlerne, for der er umiddelbart ingen nyere billeder af S-maskiner med de lavtplacerede fødeventiler.
Det kan selvfølgelig langt fra udelukkes at billedet retmæssigt ER 726 monteret med en Borsig-kedel; det kan nok kun et nedslag i reparationsbogen afsløre!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak