Western Australia
Vi går lidt videre.
P 308, igen en 2'C 1 T4, bygget i 1924 og afløser for den tidligere viste type Es. 25 eksemplarer blev bygget, og denne kom til Bassendean i 1971. Alle foto 27. november 2022.
PR 521, bygget 1938-39, blev det sidste hurtigtogslokomotiv, også anvendt til hurtige godstog. Dette kom til Bassendean i 1971.
Efter 2. Verdenskrig blev 20 tilbageværende Es ombygget til tenderlokomotiver type D. En enkelt af samme type som U 655 blev også ombygget til tenderlokomotiv Ut 664 samtidig og indsat i lokaltrafikken omkring Perth. Til Bassendean 1972.
Her Ut 664 endnu en gang.
Dd 592, én af de Es, der blev ombygget til lokaltrafik i Perth og omegn efter 2. Verdenskrig. Til Bassendean i 1999.
Efter verdenskrigen kom dieseltrækkraft ind i billedet. Her noget af det første: X 1001 , bygget af Metropolitan Vickers Electrical Co. i England i 1954. Dieselmotoren var en Crossley V8 på 1105 hk (825 kW). Det var en skibsmotor, der gav problemer i jernbanetrafik, og maskinens usædvanlige hjularrangement med 2-akslet bogie i hver ende og fire faste drivaksler i midten gav problemer. I alt blev anskaffet 32 eksemplarer, der hurtigt blev indrettet til at kunne mulipelkøres. Indtil overdragelse til Bassendean i 1983 nåede X 1001 at køre 2,25 million km.
Venlig hilsen
Jens