Western Australia
Vi ender til sidst i Albany. Det er en større havneby, endestation for godsbanetrafik fra den frodige sydvestlige del af Western Australia (landet med vin og hvede). Det er nok mest hvede, der transporteres i typiske bogiegodsvogne indrettet netop til korntransport og meget lig de tilsvarende europæiske typer. To selskaber har diesellokomotiver i drift her. Jeg har ikke forsket i de to selskaber - her får I lokomotiverne:
Her er den ene - foto i Albany 22. november 2022. (JBP)
Her er den anden - dette foretagende synes at være det dominerende, da flere lokomotiver stod på stationens ret langstrakte sporareal.
Længere ude på det langstrakte havneareal lå anlæg til udskibning af mineralske råstoffer. Ude i fjorden lå et stort tørlastskib og ventede på fragt. I 1914 lå her mindst 40 skibe med ANZAC's ekspeditionstyrke - Australiens og New Zealands bidrag til 1. Verdenskrig, hele hæren indsat ved Gallipoli med ringe resultater. Et meget stort og fint museum i Albany fortæller hele denne historie - og om den øvrige australske indsats i 1. verdenskrig. Anbefales stærkt, hvis man kommer forbi!
Venlig hilsen
Jens