Hej.

Også jeg tilslutter mig Kalvehave. Det ser virkelig besnærende ud.

Niels nævner Marie, og hun leveredes som ny til anlæg af Kalvehavebanen i Masnedsund i 1896 til Blom & Hvidt. Vi må gå ud fra, at banen fra starten førte forbi stationen i Kalvehave og helt ud på molen, og at det var jernbaneentreprenørene der forestod dette anlæg. Billedet viser således anlæg af Kalvehavebanen helt ud til det senere færgeleje for enden af molen. At firmaet påtog sig andet en jernbanebyggeri, viser Maries næste indsat, idet hun deltog i anlæg af et færgelleje i Fredericia!

Jeg kan ikke finde argumenter, der taler imod denne bestemmelse. Jeg har dog gennemgået en god snes billeder på arkiv.dk visende Kalvehave havn. Disse taler i store træk heller ikke imod bestemmelsen. Jeg savner dog et par ting, der vel kan bortforklares?
1. Skurene i forgrunden på Kurts postkort ses ikke på andre billeder fra Kalvehave.
2. På andre foto fra havnen ses et par kabelmærker, der ikke ses på Kurts postkort.
3. Marie er ny ved anlægget.
Ad 1. Skurene kan være revet ned ned baneåbningen. De så heller ikke ud til at være bedre værd. Måske var det jernbaneentreprenørernes skure?
Ad 2. Kabelmærkerne kan være senere eller stå bag fotografen på Kurts billede?
Ad 3. Jeg kan ikke afgøre om lokomotivet på Kurts billede ser nyt ud. Hvorfor ser jeg en skygge på bagvæggen, som jeg antog for kul i en kulkasse bag på lokomotivet?

Som et positivt træk har Kurts og Niels' Marie de samme vinduesindfatninger med afrundede hjørner og ramme som Marie i mit arkiv. Som nævnt på min hjemmeside var der flere Mariaer/Marier, og desværre er ikke alle marie-døbte lokomotiver i mit fra Alfred og Holger arvede arkiv identisk med Marie i indlægget her! Dette problem får vi nok løst engang.

Sydhavnen har jeg svært ved. Der byggedes i Århus over mange år og fandtes en halv snes baner med lige så mange lokomotiver. I de nævnte sydhavne var arbejderne meget større anlagt end på Kurts billede.

Mvh. BH.