DSB CRS vogn - en mulig forklaring?

af Max S. Rasmussen, Silkeborg, 30/1 2023, 22:25 (674 dage siden) @ Niels Munch

God aften!
Jeg har i anden anledning haft lejlighed til at gennemgå noget spændende arkivmateriale fra RHJ, som jeg har arvet fra min gamle ungdomsven Uffe Andersson, Randers.
Heri har jeg fundet særtogsanmeldelse nr. 66 gældende for tirsdag den 24. august 1965. Denne dag er der tillyst et særtog for befordring af Randers Realskole; 600 børn og 40 lærere Randers-Hadsund-Randers. Særtogene 1003 + 1016.
Oprangering Dl + 6 Cp + M. Jeg er helt klar over, vi diskuterer CRS-vogne. MEN kunne det tænkes, at der ikke umiddelbart kunne fremskaffes 6 Cp-vogne, som anført i særtogsanmeldelsen? - Og man i stedet har kunnet samle ("skrabe"?) 6 CRS-vogne sammen til denne kørsel? Toget medgives også M, hvilket vil sige en af banens Kielervogne.
Af særtogsanmeldelsen fremgår også, at dagens godstog, tog 51 & tog 52 fremføres af motorvogn (= Kielervogn).
Særtogsanmeldelsen er udsendt 19. august 1965, altså 5 dage før kørslen skulle finde sted.
Kan ovenstående forklare denne voldsomt store togstamme, der henstod på Hadsund Nord?

--
Max S. Rasmussen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak