Godmorgen i forum - forhåbentlig er alle kommet gennem nytårsaften med samtlige fingre, øjne og sanser i behold?

Jeg afrunder lige historien om mit ophold på Sardinien:

Der er vel 70 km i luftlinje fra Mandas til Arbatax, men strækningen mellem de to byer er 159 km lang, for banen må sno sig en del gennem bjergene, hvor den når op i næsten 900 meters højde, før den dykker ned til kysten.

Mit tog bestod af et diesellokomotiv og en enkel personvogn, hvor alle vinduer sad løse i rammerne, så der lød et brag fra dem, hver gang vi kørte over et skinnestød, Vi var ikke mange rejsende, og på det sidste stykke før endestationen tror jeg kun der var to foruden mig.

Krydsning i Seui omtrent midt mellem Mandas og Arbatax. Det modkørende tog var oprangeret præcis som vores

Arbatax er en hyggelig lille havn på østkysten af Sardinien, og strækningen, som vi lige har kørt på, eksisterer vistnok stadig som turistbane. Her har kørt damptrukne veterantog, men myndighederne var ikke glade for det på grund af brandfaren. Hvis nogen i forum kommer på de kanter, vil en aktuel rapport være velkommen.

I Arbatax stod jeg af og tog et billede af det returnerende tog

Herefter tomlede jeg til Palau i øens nordøstlige hjørne. Sarderne var generelt flinke og hjælpsomme, og de eneste problemer med at komme frem var den sparsomme trafik ude på landet og kombinationen af små biler og store familier. Mange havde simpelt hen ikke plads.

I Palau overnattede jeg, og næste morgen tog jeg toget til Sassari.

(fortsættes)