Pedershaab foto del 3
Hej Peter
Tak for uddybende svar vedr. gasgenerator, som bekræfter at man ud fra generatorfabrikatet ikke kan se, om det er en Ford eller Bur-Wain motor, der er i lokomotiverne på billederne i mit oprindelige opslag.
Vedr. førerhus vil jeg tro, at der i specifikationerne står "træhus fra Poulstr." og ikke "Pederstr." I så fald er førerhuset fra Poulstrup Vogn- og Karrosserifabrik, 10-15 km nord for Brønderslev, der bl.a. byggede førerhuse til lastbiler og tilsvarende førerhuse til PM.
Det undrer mig stadig, at motorkassen/motorhuset ser ud til at være lavet i træ. Kan du se noget om det i dine optegnelser eller specifikationer, og er det noget du har set på andre PM lokomotiver? En kollega sagde i øvrigt til mig, at det måske kan være en form for bølgeblik og ikke træ, men uanset hvad er det i hvert fald boltet sammen og ikke en standard svejst motorkasse.
Mvh.
Jens