Derfor var det almindeligt i Østtyskland at iblande brunkul (som vi (DSB og Privatbanerne) jo også i store mængder anvendte i damplokomotiver herhjemme under krigen). Jeg kender ikke lige brændværdien, men stor har den ikke været.

Briketterne brænder nu ganske fint. De kan stadig købes, og ved særligt festlige lejligheder bliver pejsen fodret med et par stykker.

Da jeg i slutningen af 80´erne og op gennem 90´erne var statsbetalt turist i det østlige Europa, glemmer man ikke den sødlige lugt af brunkul, der hang omkring byerne. Man kunne lugte at man kom i nærheden af en by. Det var også imponerende at se de KÆMPEMÆSSIGE roterende skovlhjul (størrelse ballongyngerne i Tivoli) med hundrede meter udliggere, gnave sig gennem landskabet og via km lange transportbælter til læsning af jernbanevogne, enten smalsporede fabriksejede baner eller normalsporede statsbaner.

Der er stadig ganske meget at se dernede. Jeg har tidligere skrevet lidt om det i denne tråd.

/Carsten Lundsten