F 482 eller 483, tidsmæssig datering af foto

af Steffen Dresler, 8/7 2022, 22:14 (861 dage siden) @ Lars

Kære Lars ++

DSB påbegyndte allerede omkring 1913 ff. at montere ejektor og vakuumledning. Men det var for afbremsning af togstammen. Senere fik maskinerne trykluftpumpe og trykluftledning, igen for afbremsning af en togstamme. Samtidig hermed afmonteredes vakuumudstyret. Men maskinerne bibeholdt stadig dampbremse.

Det er korrekt at denne maskine nr. 482 først fik ejektor og vakuumledning i 1932. Nr. 482 fik først trykluftbremse på maskinen i 1951.

Min information m.h.t. tidsbegrænsning gik på at det var litra F generelt og ikke et specifikt nummer, der først er blevet oplyst kl. 2019 (din mail kl. 2046), hvorfor min tidsangivelse var som anført.

Med de nye informationer at det er nr. 482, kan dateringen så flyttes tilbage til 18-03-1901 (levering/overtagelse) og frem til 15-05-1930 (lukning af Nørrebro station).

Hvordan det passer med uniformeringen ved jeg ikke, bemærk i øvrigt Lkf. har beholdt sine soldaterstøvler, som man havde tilladelse til at bære.

De to lodretstående ”dimser” på den lille barriereplade mellem lanternerne over de bageste puffer er donkrafte.

Med venlig hilsen og fortsat god aften

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak