Jeg er blevet stillet nedenstående spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Måske herreværelset kan?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

"Som bekendt fremførte KPEV/DR/DB efter 1920 tog til Tønder og Padborg. På et eller andet tidspunkt begyndte DSB også at køre tog til Niebüll og Flensburg, senere også persontrafik til Hamburg (hvorimod godstrafikken vistnok aldrig kom sydligere end Padborg og Niebüll).

Har der været tysk fremførte tog (især godstog), der kørte længere nordpå end Padborg og Tønder, f.eks. til Tinglev eller Frederia? Det eneste, jeg kunne forestille mig, er korridortogene til Højer Sluse, men jeg ved ikke engang, om de blev fremført af danske eller tyske loko.

Spørgsmålet drejer sig især om tiden umiddelbart efter 1920, hvor der muligvis var behov for fremmed trækkraft, da Sønderjylland blev overgivet uden loko (bortset fra Kleinbahnen). Subsidiært også om tiden før 1920; så vidt jeg ved, skiftede godstogene dengang altid loko i Vamdrup og Vedsted/Hviding, og der var slet ingen gennemgående personførende tog (kun enkelte kursvogne).

Besættelsestidens militærtransporter og de DR-lokomotiver, som DSB lejede under krigen, falder udenfor spørgsmålets rammer.

Anledningen til spørgsmålet er et billede, som Niels Munch postede i 2014 på

https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,6793248,6793248#msg-6793248

Såvidt jeg kan se, viser det et lokomotiv af Strousberg’sche Normalbauart (de blev brugt hos KED Altona), der er kørt i grøften på et dansk billetsalgssted (Signal Nr. 14 fra Almindeligt Signalreglement 1903/1923). Det kunne passe på Jegerup B nord for Vojens (desværre findes der ingen fotografier af dette billetsalgssted, som man kunne sammenligne med til verificering), men hvordan kommer et tysk godstog så langt nordpå?"

Hejsa,

Den 19. maj 1920, altså inden overtagelsen af jernbanedriften i Sønderjylland, blev det overordnede DSB personale underrettet om, at det tyske jernbanepersonale, der efter kronemøntens indførelse den 20. maj fortsat fik deres lønninger i mark, men nu skulle betale med kroner, muligvis ville nedlægge arbejdet i utilfredshed med dette forhold, og at det derfor måske blev nødvendigt at overtage driften med kort varsel. Maskiner og togstammer blev gjort klart nord for den gamle grænse, og personale til betjening beordredes til Vamdrup.

Strejken blev i første omgang ikke til noget. Men selvom det var aftalt, at tyskerne efter overdragelsen fortsat, indtil en endelig overenskomst blev indgået, skulle køre godstogene (og i begyndelsen også persontogene) mellem Flensburg og Vamdrup, nægtede det tyske lokomotivpersonale den 10. juli, da genforeningsfestlighederne begyndte, pludselig at køre længere nordpå end Padborg. Der blev i hast hentet danske maskiner ned fra Vamdrup til at besørge kørslen, der dog et par dage senere atter blev genoptaget af tyskerne, og fortsatte med tyske maskiner og lokomotivførere med en dansk fører som lods indtil den 31. marts 1921. De tyske lokomotiver, der anvendtes til denne kørsel var 4- eller 5-koblede og af meget sværere typer, end DSB selv rådede over på daværende tidspunkt.

Så, ja, det har der.