Avatar

En havnebanegætter - Sønderborg (+2 arkivfotos)

af Morten Flindt Larsen, København K, 10/1 2022, 20:16 (1054 dage siden) @ Niels Munch

På ny er der anledning til at genoplive denne tråds snak om de alsiske amtsbaners anvendelse af transportører, idet jeg faldt over dette billede på jernbanekilder.dk:

[image]DJM Scannr.: DJM02-00007753.

Her ses 2 SFJ-godsvogne, QB 411 og QA 1289 på hver deres par af transportører. Desuden ses stangkoblingen til vognen t.h., der har åben endeperron med "krummelyrer" i taghjørnet. Bag disse vogne anes på nabosporet noget amtsbanemateriel.

DJM angiver, at fotostedet er Sønderborg Havnebane, hvor der imidlertid ikke findes en bygning så karakteristisk som den, der ses t.v. for godsvognene. Det er nemlig amtsbanernes vandtårn:

[image]Vandtårnet ved Amtsbanen, beliggende ved Herman Bangs Gade/Mølby, Sønderborg.
Museum Sønderjyllands Mediearkiv - Nummer: B110358.

Vandtårnet blev sammen med amtsbanernes værksted, der ses t.v. for tårnet, opført i forbindelse med amtsbanegårdens udvidelser efter 1910. Efter banernes nedlæggelse overtog DSB komplekset som rutebilværksted. Bem. rutebilerne i værkstedsgården. Siden (hvornår ?) blev bygningerne nedrevet til fordel for det nyere rutebilanlæg, som bl.a. er vist af ThR i denne tråd.

M.v.h.
Niels

Det vil straks blive rettet, Niels. Grunden til, at jeg mente, at det var på havnebanen, er, at overleveringsanlægget mellem transportørerne og normalsporet efter det oplyste var placeret der (og i Mommark Færge). Tak for retledningen. :-) :-) :-) :-) Vandtårnet var i øvrigt nyt og ukendt for mig - og hold da kæft hvor var det monstrøst.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Veterantog kalender

Jernbanebøger

Orientekspressen

Orientekspressen. Pris 250 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak