En havnebanegætter - Sønderborg (+1 foto og ?)

af Niels Munch, 10/2 2020, 11:36 (1755 dage siden) @ Niels Munch

Medens det regnede, fandt jeg et billede, der giver anledning til at genåbne denne gamle tråd, hvor snakken bl.a. gik om transportører på ABA.

ABA havde en transportørgrube i Mommark Færge og anskaffede i 1923 10 metersporede transportører til befordring af normalsporede godsvogne, der kom over med færgen fra Faaborg. Da normalsporet i 1930 ville komme til østsiden af Sønderborg Havn via Kong Christian den X's bro over Alssund, anskaffedes i 1929 yderligere 8 stk. - som de 10 første også fra Görlitz.

I f.m. brobyggeriet etableredes en transportørgrube i Nørre Havnegade i Sønderborg. Hele princippet for påsætning af normalsporede vogne på smalsporede transportører ved disse gruber bygger jo på, at sporviddemixet er udført som 4-strenget således, at gruben med smalsporet er placeret nede mellem normalsporskinnerne.

Dette foto må være taget i f.m. grubens etablering:

[image]Bygningen af Kong Christian X's Bro i Sønderborg. Anlæg på østsiden. Dateringsnote: 1925-1930. Fotograf: Ukendt.
Arkiv: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie - Nummer: B12923. Klik på billedet for opr. størrelse.

Da billedet er uden yderligere beskrivelse, er følgende "fototydning" min:

Stedet er Nørre Havnegade, blikretningen mod nord og det store foderstofpakhus. Fotografen står næsten inde under vejbroen, og ret foran ses havnebanebroen. Skinnerne, der fører ned i gruben, udgør metersporet, og skinnerne til normalsporet skal fæstes til betonkanterne.

Mommarkbanen blev jo normalsporet i 1933, hvor den blev ført over broen. Den metersporede havnebane bibeholdtes imidlertid som "gasværksbane", indtil kultransporterne (i egne vogne) ophørte i 1951. Brugte man overhovedet transportører på "gasværksbanen"?

Og så blev det tørvejr.


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak