Hej Per

Jeg tror ikke at man lige sådan umiddelbart kan "rubricere" designet.
DSB havde sit "design" ved de af Scandia m.fl. fremstillede vogne og som du kan se på den tidligere viste tegning mere eller mindre standart. De to hovedformer - se "Jernbanekilder" - anvendtes på alle Q og P vogne fra omkring 1860´erne og frem til omkring midten af 1920´erne, altså i den "klassiske danske DSB design".
Også vogne fremstillede efter danske tegninger på udenlandske fabrikker, f.eks. Görlitz, JFJ/DSB.-JF litra QA, havde dette "DSB bremsehus/tårn" type.
De vogne som bl.a. privatbanerne og private firmaer (Z-vogne) købte i Tyskland/Sverige via en forhandler, havde så hvis "skruebremse" denne efter tysk eller svensk model, træ eller metal og monteret/påsat på en anden måde end DSB, normalt på en platform.
(Kan på NM forstå, at hos nogle ældre DSB rangister er skelnet mellem "hus" der er opsat på en platform og "tårn" hængt på gavlen/bygget ovenpå. Men i DRM er "det hele benævnt som "Skruebremse").
Men der ER lidt begrebsforvirring. For en skruebremse opsat i et "tårn" benævnes i ældre DRM kun som "Skruebremse". Da tårnene bliver nedtaget har vogne så enten "skruebremse" eller "rangerbremse"!
Derfor ses forkortelserne også som "TS = tårnskruebremse" eller når tårnet fjernet som "RS=rangerskruebremse. Forvirret? Helt OK, man skal nok se efter i tegningen og teksten i den DRM med tillæg der passer tidsmæssigt. Den før viste DRM tegning af litra PJR har "Skruebremse" og når tårnet fjernes har den "Rangerskruebremse".
De vogne hvor tårnet blev fjernet/vognen ombygget fik så skruebremsen placeret på en såkaldt "Rangerplatform" med et gelænder, se f.eks. litra HJ (Gklm) m.fl., se tegning herunder:

Sidst kan jeg kun anbefale at du/man går ind i ”Jernbanekilder”, Driftsmateriellet>Godsvognsmateriel>Åbne godsvogne og helt nedenunder ved ”Vælg materieltype” et flueben ved ”Materieltegning” eller også ved ”Fotografi”. Så vælter det frem med gode eksempler.

Bedste hilsener

Steffen