Kalenderlåge 5, den 5. december 2021, lidt tanker!

af Steffen Dresler, 5/12 2021, 18:53 (1118 dage siden) @ Michael Deichmann

Godaften

Selvfølgelig er denne og de sidste par års ”julekalendere” noget indforstået pjat kun for ”ikke så mange” toginteresserede nørder, sådan rent berejst historisk vidensmæssigt. Og især, hvis det skal være egne optagelser. Så den tidligste tidshorisont ligger nok omkring slutningen af 1950´erne og frem.

Må det så også indbefatte jernbaneudflugter? Svært, men nok ikke til at komme udenom, især hvis der skal være en varieret mulighed for ”vinderne”, der ikke selv har tilbragt tjenesterejser eller de tidlige ”Interrail” muligheder i udlandet, skal kunne være med.

Men man skal huske på, at det jo kun en leg. Jeg giver gerne et input på et billede, men vil helst ikke vinde, da jeg ikke har noget at kunne byde ind på, jeg er jo trods alt kun 29½ ca. sådan:-P !!

Men det kan jo nok ikke laves anderledes, hvis der bare skal lidt spænding til. Uden at forklejne overhovedet, en ME med DD´er mellem Høje Tåstrup og København giver nok ikke de store historiske- eller placeringsmæssige udfordringer for langt de fleste, her hopper jeg så selv af med moderne materiel.

Som Churchill sagde let omskrevet, så var demokrati den værst tænkelige styreform han kendte til, men kunne ikke lige finde noget bedre. Og det samme med julekalenderen her!

Jeg ser i hvert tilfælde altid frem til dagens billede!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak