Kalenderlåge 5, den 5. december 2021 LØST!
Er det her ved at blive for indspist med "Tordenskjolds soldater" som deltagere? Da jeg stillede opgaven, ræsonnerede jeg, at der er et begrænset antal lande i Europa, så folk kunne jo skyde fra hoften og med lidt held ramme plet.
Jeg synes ikke at det er indespist, for man bliver vel modtaget, hvis man byder ind. Her i forummet demonstreres blot en så omfattende paratviden, at spørgsmålene bliver nødt til at være spidsfindige, hvis ikke de skal gættes på mikrosekunder. Og så kan jeg da selv komme i tvivl om, hvad jeg i givet fald skulle præsentere den følgende dag, men det behøver jo ikke at være vanskeligt, hvis der følger en god historie med. Eller man kan vise et billedudsnit af noget mere kendt, og så lade gætterierne starte der.
Selv nyder jeg julekalenderen, selv om jeg i år endnu ikke har kunnet svare. Det er herligt at høre alle historierne om hvor og hvorledes billederne er blevet til ...
Mvh
Jens