Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Morten Flindt Larsen, København K, 24/11 2021, 08:49 (1129 dage siden)

Hejsa,

Som mange sikkert ved, havde Statsbanerne en stand på "Allmänna konst- och industriutställningen" (Stockholmsutställningen 1897) på Djurgården i Stockholm 15. maj 1897 - 3. okt. 1897. Her var der jf. nedenstående fotos bl.a. udstillet en nybygget bogiekupévogn DSB AA 28, en sidegangsvogn og kedlen til at damplokomotiv. Kan nogen hjælpe med, hvilket damplokomotiv og hvilken sidegangsvogn?

[image]
[image]

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af UTJ, 24/11 2021, 09:09 (1129 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

AM 398 eller 399 - kan ikke huske hvilken, men der ligger et billede på museet der viser hvilken.
Det er nok ikke et egentligt lokomotiv, men en danskproduceret lokomotivkedel som blev udstillet. Det viste var danskproduceret, således også AA-vognen (28) som blev bestilt på Scandia med det ene formål at kunne vise en danskproduceret AA-vogn (ej tysk eller norsk, som de ellers var).

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Morten Flindt Larsen, København K, 24/11 2021, 09:24 (1129 dage siden) @ UTJ

AM 398 eller 399 - kan ikke huske hvilken, men der ligger et billede på museet der viser hvilken.
Det er nok ikke et egentligt lokomotiv, men en danskproduceret lokomotivkedel som blev udstillet. Det viste var danskproduceret, således også AA-vognen (28) som blev bestilt på Scandia med det ene formål at kunne vise en danskproduceret AA-vogn (ej tysk eller norsk, som de ellers var).

På museets og egne vegne tak for informationerne. De vil blive tilføjet fotografierne.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 link)

af UTJ, 24/11 2021, 09:44 (1129 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Selv tak - det kan præciseres til AM 399. I øvrigt var 1897 500 året for Kalmarunionen og 50 året for jernbanen mellem København og Roskilde. Norge var stadig i personalunion med Sverige og Danmark slikkede vel fortsat sårene fra 1864, 1814, 1658, 1523 osv.[image]

Titta här (Stockholmskällan)

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Niels Munch, 24/11 2021, 09:57 (1129 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image]

Smith, Mygind & Hüttemeier leverede i 1900 til DSB de to HS 412 og 413. Kunne det være kedlen til ét af disse (selv om der er trillet et løbehjulsæt ind under røgkammeret)?

De 2 HS fra Maribo (414 og 415) kom først 1901.

M.v.h.
Niels

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Morten Flindt Larsen, København K, 24/11 2021, 10:05 (1129 dage siden) @ Niels Munch

[image]


Smith, Mygind & Hüttemeier leverede i 1900 til DSB de to HS 412 og 413. Kunne det være kedlen til ét af disse (selv om der er trillet et løbehjulsæt ind under røgkammeret)?

De 2 HS fra Maribo (414 og 415) kom først 1901.

M.v.h.
Niels

Det er godt nok tre år tidligere men vel ikke utænkeligt.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Oversmeden, 24/11 2021, 19:48 (1129 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image]

Det er godt nok tre år tidligere men vel ikke utænkeligt.

Det bliver nu tæt på.
Ifj. lokomotiv komiteen - hvis betænkning udkom i 1909 - da havde DSB i 1897 forsøgt at inddrage danske virksomheder da B&W, Helsingør værft, Titan og Smith, Mygind og Hüttemeier blev spurgt om de ville være tilbøjlige til at indrette sig på bygning af lokomotiver.
Det kom der ikke noget ud af.....
Først i 1899 begynder Smith, Mygind og Hüttemeier at bygge 2 Hs. Samtidig bygge "Vulcan" i Maribo 2 Hs.
Så nej, det passer overhovedet ikke med udstillingen; det er næppe en kedel fra en af de serier.

Hvor kedlen så stammer fra?
Her må jeg gætte, men det kunne vel være DSB, som selv havde lavet en kedel?
Vel er perioden omkring århundredskiftet ikke lige min stærke side, men senere ses at DSB laver en reservekedel selv på centralværkstederne.

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Morten Flindt Larsen, København K, 24/11 2021, 20:07 (1129 dage siden) @ Oversmeden

[image]

Det er godt nok tre år tidligere men vel ikke utænkeligt.

Det bliver nu tæt på.
Ifj. lokomotiv komiteen - hvis betænkning udkom i 1909 - da havde DSB i 1897 forsøgt at inddrage danske virksomheder da B&W, Helsingør værft, Titan og Smith, Mygind og Hüttemeier blev spurgt om de ville være tilbøjlige til at indrette sig på bygning af lokomotiver.
Det kom der ikke noget ud af.....
Først i 1899 begynder Smith, Mygind og Hüttemeier at bygge 2 Hs. Samtidig bygge "Vulcan" i Maribo 2 Hs.
Så nej, det passer overhovedet ikke med udstillingen; det er næppe en kedel fra en af de serier.

Hvor kedlen så stammer fra?
Her må jeg gætte, men det kunne vel være DSB, som selv havde lavet en kedel?
Vel er perioden omkring århundredskiftet ikke lige min stærke side, men senere ses at DSB laver en reservekedel selv på centralværkstederne.

En velunderettet kilde udi det jyske foreslår mig i min øresnegl, at det kan være en reservekedel bygget af DSB's centralværksted i København til en af de 26 O-maskiner, som blev leveret 1896-1898. Lokomotivet var en dansk konstruktion (Busse) og kedlen et dansk produkt, og så står der en løber ved kedlen, som godt kunne stemme med en O (men ikke en A). Og så har lokomotiverne været så nye, at det ikke har været noget problem at sende reservekedlen til Stockholm i et lille halvt års tid.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Jens Vesterdahl ⌂, 24/11 2021, 21:45 (1129 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

En velunderettet kilde udi det jyske foreslår mig i min øresnegl, at det kan være en reservekedel bygget af DSB's centralværksted i København til en af de 26 O-maskiner, som blev leveret 1896-1898. Lokomotivet var en dansk konstruktion (Busse) og kedlen et dansk produkt, og så står der en løber ved kedlen, som godt kunne stemme med en O (men ikke en A). Og så har lokomotiverne været så nye, at det ikke har været noget problem at sende reservekedlen til Stockholm i et lille halvt års tid.

Det passer med sikkerhedsventilerne, så den teori kan jeg godt tilslutte mig ;-)

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Hans Peter Balle, 24/11 2021, 12:42 (1129 dage siden) @ Niels Munch

Passer det ikke lidt bedre med en G (III), der blev leveret før og efter denne udstilling? Jeg tænker på skorstenshøjde, længden af kedlen.

Ganske vist var disse lokomotiver ikke dansk byggede, men derfor kan et dansk firma vel godt have bygget en reservekedel.

mvh
Hans Peter

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Morten Flindt Larsen, København K, 24/11 2021, 17:17 (1129 dage siden) @ Hans Peter Balle

Passer det ikke lidt bedre med en G (III), der blev leveret før og efter denne udstilling? Jeg tænker på skorstenshøjde, længden af kedlen.

Ganske vist var disse lokomotiver ikke dansk byggede, men derfor kan et dansk firma vel godt have bygget en reservekedel.

mvh
Hans Peter

Tjah, hvad siger de lokomotivkloge?

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Peter Roland Hansen @, 24/11 2021, 12:32 (1129 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hvis man kigger på billedet vil man se at de 2 sikkerhedsventiler er placeret på domen og foran førerhuset . HS II har begge sikkerhedsventiler placeret på domen.
Ser man derimod på den plade som sidder foran på røgkammeret vil man se at den godt kunne passe til en A maskine da den er skåret af forneden for at kunne passe ved cylinderne.

https://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=124

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Morten Flindt Larsen, København K, 24/11 2021, 12:38 (1129 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Hvis man kigger på billedet vil man se at de 2 sikkerhedsventiler er placeret på domen og foran førerhuset . HS II har begge sikkerhedsventiler placeret på domen.
Ser man derimod på den plade som sidder foran på røgkammeret vil man se at den godt kunne passe til en A maskine da den er skåret af forneden for at kunne passe ved cylinderne.

https://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=124

Hej Peter,

Altså en dansk konstruktion men ikke et dansk produkt.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Hans T. Møller, 24/11 2021, 15:19 (1129 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten & Co.

Det er ikke lykkedes mig at finde en liste over udstillerne på ”Allmänna konst- och industriutställningen ” i Stockholm 1897, men det kunne muligvis have løst problemet, for det var næppe DSB, der deltog som udstiller. Ligesom ved Verdensudstillingen i Bruxelles 1910 var det forskellige private virksomheder.

Deltagerne i udstillingen kom fra fem forskellige lande: Sverige, Norge, Danmark, Finland og Rusland, og der var i alt 3722, heraf 428 fra Danmark men ingen fra Tyskland, så lokomotivkedlen er nok fremstillet herhjemme.

Bedste hilsner

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Morten Flindt Larsen, København K, 24/11 2021, 17:11 (1129 dage siden) @ Hans T. Møller

Hej Hans,

Det tror jeg, at du har ret i, men DSB kan dog have haft en koordinerende rolle i arrangementet af de danske udstillere; Kystbanen er anført på kortet i baggrunden, så (statsbane)nettet er inde over.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Jens Vesterdahl ⌂, 24/11 2021, 17:37 (1129 dage siden) @ Hans T. Møller

Det er ikke lykkedes mig at finde en liste over udstillerne på ”Allmänna konst- och industriutställningen ” i Stockholm 1897, men det kunne muligvis have løst problemet, for det var næppe DSB, der deltog som udstiller. Ligesom ved Verdensudstillingen i Bruxelles 1910 var det forskellige private virksomheder.

Jeg har fundet scanninger af et digert værk om udstillingen her: http://runeberg.org/akisoff/
På værkets side 934-935 anføres det, at det faktisk var De danske Statsbaner, som udstillede, men dog ikke detaljer omkring genstandene. Det er muligt, at der andetsteds i værkets over 1000 sider findes lister - jeg har ikke checket, men der er vist stof til lang tids forskning ...

På Wikipedia findes et billede, som viser de danske vogne og kedlen, og her ser man tydeligt, at den nærmeste vogn har nr. 399.

Mvh
Jens

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Morten Flindt Larsen, København K, 24/11 2021, 18:19 (1129 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Så blev den brik i puslespillet bragt på plads. Tak skal du have, Jens. :-) :-) :-)

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Hans T. Møller, 24/11 2021, 20:12 (1129 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Det er ikke lykkedes mig at finde en liste over udstillerne på ”Allmänna konst- och industriutställningen ” i Stockholm 1897, men det kunne muligvis have løst problemet, for det var næppe DSB, der deltog som udstiller. Ligesom ved Verdensudstillingen i Bruxelles 1910 var det forskellige private virksomheder.


Jeg har fundet scanninger af et digert værk om udstillingen her: http://runeberg.org/akisoff/
På værkets side 934-935 anføres det, at det faktisk var De danske Statsbaner, som udstillede, men dog ikke detaljer omkring genstandene. Det er muligt, at der andetsteds i værkets over 1000 sider findes lister - jeg har ikke checket, men der er vist stof til lang tids forskning ...

På Wikipedia findes et billede, som viser de danske vogne og kedlen, og her ser man tydeligt, at den nærmeste vogn har nr. 399.

Mvh
Jens

Der kan man bare se - DSB var udstiller - jeg er vist inde i en periode med uheldige gætterier.

Bedste hilsner

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af UTJ, 24/11 2021, 20:55 (1129 dage siden) @ Hans T. Møller

DSB får ikke bare bygget en AA-vogn hos Scandia hvis ikke DSB var involveret. Netop denne AA-vogn var et Einzelstück. Scandia havde som vognfabrik nok heller ikke så stort overskud at man dels havde råd til at låne/leje en nybygget AM-vogn og selv finansiere en AA-vogn til den slags formål. Lokomotivkedlen er som jeg tidligere har skrevet nok danskfremstillet, og jeg er ret sikker på at man var i stand til at fremstille lokomotivkedler i Danmark på dette tidspunkt, som trods alt i modsætning til undervogn og maskineri på et damplokomotiv var/er mindre krævende.

Vi hiver lige en tilskrevet kommentar frem fra 1893-fortegnelsen:
[image]

I Scandias egen 100 års jubilæumsbog fra 1961 står der i øvrigt således: "På Stockholmsudstillingen 1897 fremvistes to vogne, som Scandia havde bygget til statsbanerne. Den ene var en sidegangsvogn med seks 1. klasses kupeer, den anden en kupevogn med to 1. klasses of fire 2. klasses kupeer, og der fulgte folk med fra fabrikken til at give dem en sidste afpudsning før udstillingens åbning. Ved hjælp af et akkumulatorbatteri kunne vognene oplyses elektrisk."

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Hans T. Møller, 24/11 2021, 22:50 (1128 dage siden) @ UTJ

DSB får ikke bare bygget en AA-vogn hos Scandia hvis ikke DSB var involveret. Netop denne AA-vogn var et Einzelstück. Scandia havde som vognfabrik nok heller ikke så stort overskud at man dels havde råd til at låne/leje en nybygget AM-vogn og selv finansiere en AA-vogn til den slags formål.

Selvfølgelig byggede Skandia ikke en personvogn blot for at udstille den, men efter aftale med kunden kunne fabrikken måske have fået lov at låne vognen til lejligheden, ligesom BMAG gjorde med P-maskinen i Bruxelles i 1910.

Det er ikke ejerskabet, som der har været tvivl om, men hvem der stod som udstiller, og det viser sig altså at være DSB.

Lokomotivkedlen er som jeg tidligere har skrevet nok danskfremstillet, og jeg er ret sikker på at man var i stand til at fremstille lokomotivkedler i Danmark på dette tidspunkt, som trods alt i modsætning til undervogn og maskineri på et damplokomotiv var/er mindre krævende.

Jeg mener at have læst, at kedelsmedene var de højstlønnede håndværkere på lokomotivfabrikkerne, simpelt hen fordi kedlen var den mest krævende del at fremstille - nok på grund af sikkerheden. Jeg skal se om jeg kan finde min kilde.

Umiddelbart tænkte jeg, at en lokomotivkedel var en noget ejendommelig udstillingsgenstand for et selskab som DSB - omtrent som hvis man havde udstillet dieselmotoren fra en ME i dag. Men hvis kedlen er fremstillet på DSBs Centralværksted, så blev den måske vist som eksempel på den håndværksmæssige standard der på stedet.

Bedste hilsner

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Steffen Dresler, 24/11 2021, 23:16 (1128 dage siden) @ Hans T. Møller

Godaften

Først, jeg skal nok vare mig for at udtale mig om ”afklædte” (selvom husar) kedlers tilhørsforhold (litra). Men jeg har lidt svært ved at forstå, hvis det skulle være en dansk nybygget reservekedel på dette tidspunkt.

Når man ser på både ”Lokomotivkort” og det jeg i sin tid afskrev på museet m.h.t. ”Reparationsbøgerne”, beholdt lokomotiverne deres først ilagte kedler op til omkring 1. verdenskrig, da der først her blev ilagt et antal større/nye kedler i mangt lokomotivmateriel, hvorfor der fremkom nogle ekstrakedler som ”Reservekedler”.

F.eks. litra O nr. 320 havde oprindelig egen kedel 320 (DSB kedel nummerering) og K 562 havde kedel 562. Først ved ilægning som ”Reservekedel” fik kedlen anført et ”1” foran det oprindelige nummer. F.eks. hvis O kedel nr. 320 efter reparation blev ilagt ramme 302, fik kedlen 1320. Ved NYBYGNING af en kedel, hvilket først skete langt senere end hvor udstillingen var, ville en ny kedel til f.eks. O 302 få kedelnummer 2302, altså med et ”2” foran det rammenummer hvori den skulle ilægges.

Jeg har ikke læst (eller husker) noget om nybyggede reservekedler, men det kunne jo have forekommet, hvis et Busse loko (det er den udstillede kedel nemlig) havde haft et havari så stort, at ny kedel skulle ilægges og at der ikke var noget ”reservekedler” til stede.

Vedr. litra 0
Ved at se de lokomotivkort igennem som jeg har kopier af, findes ingen med ”2” foran kedelnummer, altså nybyggede reservekedler. MEN alt kan jo lade sig gøre uden at det nødvendigvis fremgår af de lokomotivkort jeg har kopier af (mangler 10). Men igen, jeg kan ikke se ideen med at fremstille en reservekedel mens serieproduktionen af litra O er i gang. I den opstilling baseret på alle Reparationsbøgerne, med hvilke kedler litra O blev udrangeret med, fremgår der ikke en reservekedel med "2" foran.

Mon nogen kunne få hvisket i sin øresnegl, hvilken O kedel (nr.) man fra Jylland har viden om, det ville jo hjælpe en del på svaret!
Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det fremgår at Borsig i første ordre også skulle fremstille 2 ekstra en-akslede "trucks" (bogie), men at de først blev anvendt ved Saronno(Esslingen) lokomotiverne i 1901. Men det kunne jo være, at det er en af disse litra O trucks, der er sat under kedlen på billedet!

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Morten Flindt Larsen, København K, 25/11 2021, 00:47 (1128 dage siden) @ Steffen Dresler

Godaften

Først, jeg skal nok vare mig for at udtale mig om ”afklædte” (selvom husar) kedlers tilhørsforhold (litra). Men jeg har lidt svært ved at forstå, hvis det skulle være en dansk nybygget reservekedel på dette tidspunkt.

Når man ser på både ”Lokomotivkort” og det jeg i sin tid afskrev på museet m.h.t. ”Reparationsbøgerne”, beholdt lokomotiverne deres først ilagte kedler op til omkring 1. verdenskrig, da der først her blev ilagt et antal større/nye kedler i mangt lokomotivmateriel, hvorfor der fremkom nogle ekstrakedler som ”Reservekedler”.

F.eks. litra O nr. 320 havde oprindelig egen kedel 320 (DSB kedel nummerering) og K 562 havde kedel 562. Først ved ilægning som ”Reservekedel” fik kedlen anført et ”1” foran det oprindelige nummer. F.eks. hvis O kedel nr. 320 efter reparation blev ilagt ramme 302, fik kedlen 1320. Ved NYBYGNING af en kedel, hvilket først skete langt senere end hvor udstillingen var, ville en ny kedel til f.eks. O 302 få kedelnummer 2302, altså med et ”2” foran det rammenummer hvori den skulle ilægges.

Jeg har ikke læst (eller husker) noget om nybyggede reservekedler, men det kunne jo have forekommet, hvis et Busse loko (det er den udstillede kedel nemlig) havde haft et havari så stort, at ny kedel skulle ilægges og at der ikke var noget ”reservekedler” til stede.

Vedr. litra 0
Ved at se de lokomotivkort igennem som jeg har kopier af, findes ingen med ”2” foran kedelnummer, altså nybyggede reservekedler. MEN alt kan jo lade sig gøre uden at det nødvendigvis fremgår af de lokomotivkort jeg har kopier af (mangler 10). Men igen, jeg kan ikke se ideen med at fremstille en reservekedel mens serieproduktionen af litra O er i gang. I den opstilling baseret på alle Reparationsbøgerne, med hvilke kedler litra O blev udrangeret med, fremgår der ikke en reservekedel med "2" foran.

Ideen kan vel have været at have en reservekedel på lager til udskiftning ved et eventuelt større haveri, uden at måtte vente på, at Borsig kunne levere en ny. Selv nye lokomotiver havarerer, det behøver ikke at være pga. 'slid og ælde'. Når der ikke står noget i lokomotivkortene, kan det så ikke blot være fordi, at udskiftning aldrig blev relevant? Lokomotivkortene dækker vel ret beset kun lokomotiverne (de kørende) og ikke reservedelene til disse.


Mon nogen kunne få hvisket i sin øresnegl, hvilken O kedel (nr.) man fra Jylland har viden om, det ville jo hjælpe en del på svaret!
Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det fremgår at Borsig i første ordre også skulle fremstille 2 ekstra en-akslede "trucks" (bogie), men at de først blev anvendt ved Saronno(Esslingen) lokomotiverne i 1901. Men det kunne jo være, at det er en af disse litra O trucks, der er sat under kedlen på billedet!

Det er ikke umuligt.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Oversmeden, 25/11 2021, 05:23 (1128 dage siden) @ Hans T. Møller

Umiddelbart tænkte jeg, at en lokomotivkedel var en noget ejendommelig udstillingsgenstand for et selskab som DSB - omtrent som hvis man havde udstillet dieselmotoren fra en ME i dag.

Nej.
DSBs værksteder ville være i stand til at lave en kedel, men ikke en dieselmotor (uanset fabrikat).

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Hans T. Møller, 25/11 2021, 07:48 (1128 dage siden) @ Oversmeden

Kære Oversmed

Selvfølgelig kan man ikke fremtille en dieselmotor på DSBs værkstedsfaciliteter i dag, men det var kedlens PR-værdi jeg havde i tankerne, da jeg sammenlignede med dieselmotoren. Jeg syntes, at en lokomotivkedel var et lidt mærkeligt valg som udstillingsgenstand, og jeg forsøgte at illustrere det med et moderne eksempel.

Hvad er pointen med at vise kedlen på udstillingen? Hvad er det for positive træk ved DSB, som den skal illustrere?

Hvis den er fremstillet på DSBs Centralværksted, så kunne den som nævnt vise den gode håndværksmæssige standard der - men ellers? Kedlen rummer mig bekendt ingen tekniske nyskabelser, og en almindelig udstillingsgæst vil næppe finde den særlig interessant.

Bedste hilsner

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Oversmeden, 25/11 2021, 09:09 (1128 dage siden) @ Hans T. Møller

Selvfølgelig kan man ikke fremtille en dieselmotor på DSBs værkstedsfaciliteter i dag, men det var kedlens PR-værdi jeg havde i tankerne, da jeg sammenlignede med dieselmotoren. Jeg syntes, at en lokomotivkedel var et lidt mærkeligt valg som udstillingsgenstand, og jeg forsøgte at illustrere det med et moderne eksempel.

DSB har aldrig - hverken i dag eller tidligere - været i stand til at fremstille en dieselmotor i egne værksteder.
Men kedler kunne laves; dét er hele forskellen.

Hvis den er fremstillet på DSBs Centralværksted, så kunne den som nævnt vise den gode håndværksmæssige standard der - men ellers?

Der er 2 (måske flere) muligheder.
- Et ønske om at vise ingeniørkundskaben hos DSB. På denne tid tegnede DSB selv lokomotiverne (kedler, hjul, lejer, cylindre etc.), så sagerne var ens uanset hvor de blev bygget. Vel anser vi idag ikke sådan en te-koger som noget specielt, men det kunne være at der var visse tekniske detaljer og deres løsning, som blev fundet værd at vise frem.
- DSB ønskede at vise den håndværksmæssige standard i egne værksteder.

Hvem der har bygget kedlen er et svært spørgsmål.
Den kan have været taget ud af en serie lokomotiver, som DSB var ved at få bygget. Meeeen, så ville et lokomotiv også blive noget forsinket i levering....medmindre der er bestilt en reservekedel i kontrakten eller at det aftales at købe en reservekedel efter kontraktens indgåelse. Alt det kræver indsigt i korrespondancen.
Det kan være at DSB har købet en "løs" kedel, som intet har med en lokomotivserie at gøre.
Igen, det vil kræve indsigt i korrespondancen at klarlægge dette. Måske kan noget findes ældre journaler? Et er at have en reservekedel; noget andet er om den blev brugt.

Når jeg ser på billederne som Ulrik linkede til, så ses en del dampmaskiner og fladremstrukket maskiner.
I den sammenhæng vil en kedel uden beklædning næppe falde ved siden af.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Hans T. Møller, 25/11 2021, 09:45 (1128 dage siden) @ Oversmeden

DSB har aldrig - hverken i dag eller tidligere - været i stand til at fremstille en dieselmotor i egne værksteder.

Det har jeg heller ikke påstået.

Der er 2 (måske flere) muligheder. - Et ønske om at vise ingeniørkundskaben hos DSB. På denne tid tegnede DSB selv lokomotiverne (kedler, hjul, lejer, cylindre etc.), så sagerne var ens uanset hvor de blev bygget. Vel anser vi idag ikke sådan en te-koger som noget specielt, men det kunne være at der var visse tekniske detaljer og deres løsning, som blev fundet værd at vise frem.

Det kan selvfølgelig være forklaringen, selvom det er svært at forestille sig, hvad det var for løsninger man ville vise frem? Kedlen kan så være fremstillet af hvemsomhelst.

- DSB ønskede at vise den håndværksmæssige standard i egne værksteder.

Hvis det er grunden til at kedlen blev udstillet, så må den være fremstillet af DSB.

Det kan være at DSB har købet en "løs" kedel, som intet har med en lokomotivserie at gøre.

Bare for at udstille den? Jeg synes ikke det virker sandsynligt. Kedlen skulle jo gerne fortælle beskueren et eller andet positivt om DSB.

Bedste hilsner

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Oversmeden, 25/11 2021, 11:04 (1128 dage siden) @ Hans T. Møller

Bare for at udstille den? Jeg synes ikke det virker sandsynligt. Kedlen skulle jo gerne fortælle beskueren et eller andet positivt om DSB.

Nej.
Hvis der er tale om en "løs" kedel, så har der nok en grund til bestilling og det er IKKE udstillingen.
Det er nok nærmere at snakken er gået på "hvad skal vi udstille" og så er den "løse" kedel blevet foreslået.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Steffen Dresler, 25/11 2021, 11:17 (1128 dage siden) @ Oversmeden

Den kedel irriterer mig gevaldigt.

Leger jeg ”nittetæller” bliver det enten til A eller O, alternativt G (600 serien). Dette begrundes i, at A og O havde næsten samme størrelse kedler, men her driller boltantallet under røgkammerdøren mig, da antallet af bolte på Stockholms billedet er 8 stk., mens billeder af både A og O viser 10 stk. Så det peger på G, hvor jeg ikke nogen steder kan tælle antal af bolthoveder!!

Både A, G og O havde tre renseluger på fyrkassen, så det hjælper ikke noget her, da Stockholm kedlen har samme antal.

Hvis fødevandsrørets føring skal tages for gode vare, kan det så kun være enten A eller G, da O føres lodret op og knækker så vandret ind mod førerhuset næsten på højde med kedlen øverste kant, som Mr. Roland skrev p.g.a. sidevandkasserne. Det betyder så, at det kun kan være enten en A og G, hvis vi anvender den logik!

Størrelsen af håndhjulet på røgkammerdøren er noget ”klein” at se på den originale rødkammerdør som vist på Stochholm billedet. Meeeen, billeder driller og det KAN have sin rigtighed på nogle driftslokomotiver alligevel.

For mig er der ingen tvivl om at det er den Busse kedel, altså ikke en F I (røgkammer større diameter og boltet på anden måde til rundkedlen). Og sådan lidt "ved ikke hvad", men Busses ego tillod nok ikke at udstille andet end det han havde sagt god for, vel: Nyudnævnt Maskindirektør!!!

Først ved indbygning af overheder fik kedlerne den mere spidse røgkammerdør.

DSB fik nogle nykedler byggede på Orlogsværftet (samme arbejdsgiver, Staten) og senere, kom dog ikke til udførelse, på Tøjhushuset (nu Krigsmuseum). Ellers var det Centralværkstederne, der stod for nye kedler. Der var jo ingen ”atomteknologi” ved at bygge lokomotivkedler, det var konstruktionen, materialerne, håndværket og indmaden, der var afgørende.

Så med den usikkerhed der er, vil jeg ud fra ovenstående GÆTTE PÅ enten A eller G med den usikkerhed der nu engang er.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 25/11 2021, 11:38 (1128 dage siden) @ Steffen Dresler

Så med den usikkerhed der er, vil jeg ud fra ovenstående GÆTTE PÅ enten A eller G med den usikkerhed der nu engang er.

A udelukker du jo allerede i starten af dit indlæg på grund af antallet af bolte, så konklusionen på din analyse må da være G.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Hans T. Møller, 25/11 2021, 11:26 (1128 dage siden) @ Oversmeden

Bare for at udstille den? Jeg synes ikke det virker sandsynligt. Kedlen skulle jo gerne fortælle beskueren et eller andet positivt om DSB.

Nej.
Hvis der er tale om en "løs" kedel, så har der nok en grund til bestilling og det er IKKE udstillingen.
Det er nok nærmere at snakken er gået på "hvad skal vi udstille" og så er den "løse" kedel blevet foreslået.

Desværre har jeg aldrig set en verdensudstilling, men jeg har besøgt flere industrimesser, og udstillerne vil naturligvis gerne vise sig frem fra deres bedste side. Det var nok ikke anderledes i 1897.

Derfor studsede jeg noget over den famøse lokomotivkedel. Hvad er det, som DSB gerne vil fortælle ved at udstille den? Jeg synes ikke, at den passer videre godt ind i DSBs øvrige ”stand”.

Som det er nævnt nogle gange i tråden, så kunne budskabet være: ”DSB har dygtige håndværkere, der sørger for vedligehold af det rullende materiel - ja, de er faktisk i stand til at bygge lokomotivkedler!” Men det forudsætter, at kedlen rent faktisk er bygget af DSB.

At den skulle illustrere tekniske nyskabelser har jeg lidt sværere ved at kapere. Otto Busse var en notorisk konservativ konstruktør, som jeg ser ham.

Måske er det en nødløsning. Man ville have udstillet et færdigt lokomotiv, og så kom der et eller andet i vejen. Det er selvfølgelig gætteri fra min side.

Men man udstiller ikke en kedel, bare for at udstille en kedel. Der må være en mening med at gøre det.

Bedste hilsner

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Jens Vesterdahl ⌂, 24/11 2021, 23:10 (1128 dage siden) @ UTJ

DSB får ikke bare bygget en AA-vogn hos Scandia hvis ikke DSB var involveret. Netop denne AA-vogn var et Einzelstück. Scandia havde som vognfabrik nok heller ikke så stort overskud at man dels havde råd til at låne/leje en nybygget AM-vogn og selv finansiere en AA-vogn til den slags formål. Lokomotivkedlen er som jeg tidligere har skrevet nok danskfremstillet, og jeg er ret sikker på at man var i stand til at fremstille lokomotivkedler i Danmark på dette tidspunkt, som trods alt i modsætning til undervogn og maskineri på et damplokomotiv var/er mindre krævende.

Vi hiver lige en tilskrevet kommentar frem fra 1893-fortegnelsen:
[image]

I Scandias egen 100 års jubilæumsbog fra 1961 står der i øvrigt således: "På Stockholmsudstillingen 1897 fremvistes to vogne, som Scandia havde bygget til statsbanerne. Den ene var en sidegangsvogn med seks 1. klasses kupeer, den anden en kupevogn med to 1. klasses of fire 2. klasses kupeer, og der fulgte folk med fra fabrikken til at give dem en sidste afpudsning før udstillingens åbning. Ved hjælp af et akkumulatorbatteri kunne vognene oplyses elektrisk."

Men byggede Scandia så kun den ene AA nr. 28 i den serie?
I listen her på stedet står der i skrivende stund, at AA 24-46 var bygget af Breslau, og Scandia byggede nr. 47 og opefter. Men der ses da her rigeligt belæg for at at i hvert fald nr. 28 også kom fra Scandia.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Peter Roland Hansen @, 24/11 2021, 23:29 (1128 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Det er jo en spændende diskussion.
Det der taler imod at det er en O kedel, er at føderørene på denne type maskine har et andet forløb da de skal over vandkasserne, og det bevirker at den lodrette del af føderøret er længere end det der et på udstillingskedlen.
Det der taler imod at det er en G kedlen, er at den ligger lavere i rammen, og det betyder at afstanden fra undersiden af rørkammerdøren til fodpladen er meget mindre end på udstillingskedlen.
Såååå- Er vi tilbage ved A kedlen ?

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Ralph Hørberg, 25/11 2021, 09:34 (1128 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Det kan da simpelthen ikke passe, at vi her i herreværelset ikke kan se hvilken kedeltype det drejer sig om. Så nu kommer jeg lige med et gæt. Det er en nyfremstillet kedel til en af de oprindelige G-maskiner i nummerrækken 77-81 og 106-109.
Desværre er det lidt svært at se længden på kedlen, da fotografen har stået i kedlens længderetning. Men det der fangede min opmærksomhed var bredden på røgkammerforpladen nederst. Den er nemlig ikke ret bred i forhold til senere lokomotiver. Dér er den bredere og med mere ”svung”.
Om der findes loko-kort eller kedelbøger der kan bekræfte det, er der sikkert andre der kan finde ud af.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af UTJ, 25/11 2021, 10:03 (1128 dage siden) @ Ralph Hørberg

Du har nemlig ret - B&W kunne nok også fremstille lokomotivkedler. Det er ret uudforsket hvilke leverandører DSB brugte til kedler som ikke blev leveret sammen med et nyt lokomotiv.

Bortset fra det kunne kedlen faktisk være en for træmodel - meget på udstillingen var fremstillet i træ, for det var jo en opvisning. Dog tror jeg selv på at det er en ny kedel, fremstillet af en eller dansk virksomhed.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Jan-Eddie Mathiasen @, Odense, 25/11 2021, 09:57 (1128 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Et vildt gæt:
Der er tale om en kedel produceret af Hüttemaier så de kunne bevise at de var i stand til at producere F-maskiner inden de fik ordren???????????? (De producerede F 480 og 481 som blev afleveret i 1901)
[image]
Røgkammerdøren ligner idet den er flad men "buler" på midten, og proportionerne passer rimelig godt sammenlignet med en FI-maskine.
Håndhjulet er også den lille model på billeder af flere samtidige maskiner, så det er sikkert blevet skiftet senere til den større model.
Med de venligste hilsener
Jan-Eddie

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af UTJ, 25/11 2021, 10:00 (1128 dage siden) @ Langelandsbanen

Ja, det er nævnt at det er AM 399 - inkl at billedet kommer fra Stockholmskällan

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/11 2021, 11:55 (1128 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nu har man jo nok næppe udstillet en lokomotivkedel på en sådan udstilling blot for at illustrere en særlig form for befæstelse af flanger på ledningsrør. Men man kan jo aldrig vide.

Emnet er i hvert fald nævnt her, hvor det også fremgår, at der er tale om "Statsbanernes Udstilling":

https://www.e-pages.dk/ingarkiv/1483/?page=15&query=%22statsbanernes%20udstilling%22

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/11 2021, 12:33 (1128 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jyllands-Posten 5. maj 1897:

[image]

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Steffen Dresler, 25/11 2021, 13:18 (1128 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas

Det må jeg sige, respekt!!
Det er da utroligt hvad du giver dig tid til at finde eller har kopier af.

I min tidligere branche var det med gætterier og andet absolut "no go", så de ting jeg har skrevet ind til nu m.h.t. "den forbandede kedel", bygger på de ting jeg kan se, for så vidt at opgaven lyder på at finde ud af, hvilken dampkedel det drejer sig om.

Men når jeg nu læser dine to sidste ting, ser på billeder fra udstillingen mv. (F. L. Schmidt i baggrunden), KUNNE man da få det indtryk, at kedlen udelukkende tjener som "staffage" til at vise de nye frembringelser Busse beskriver, flanger og metoder til at holde rørforbindelser under tryk tætte. Nøjagtigt på samme måde han skrev om andet i de tyske fagtidsskrifter.
Dette er jo også en teknisk nyhed på lige fod som som vognbygningshåndværket!

Altså er kedlen i virkeligheden ligegyldig, den tjener kun som "stativ" for det egentlige, nye teknikker i.f.m. at holde rørforbindelser mv. tætte. Og DETTE er da så sandelig noget absolut brugbart i dampens tidsalder!!

Tak for dine indspark.

Bedste hilsener

Steffen Dresler

NB: HVIS kedlen var et af udstillingens højdepunkter set fra DSB side, ville den da også have været nævnt på lige fod som de to personvogne...."udstiller samtidig den nyudviklede dampkedel til statsbanernes nye .....lokomotiver litra xxx"

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Asger Christiansen, 25/11 2021, 13:41 (1128 dage siden) @ Steffen Dresler

Aarhus Amtstidende, den 19. maj 1897

[image]

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Hans T. Møller, 25/11 2021, 14:05 (1128 dage siden) @ Asger Christiansen

Hej Asger

Det er et godt indspil, men avisnotitsen rejser vel et par nye spørgsmål: Hvilket lokomotiv skulle have været udstillet? Og hvorfor måtte man nøjes med at vise en kedel? Mortens oprindelige spørgsmål: Hvad er det overhovedet for en kedel? har vi heller ikke fået fod på.

Desuden kan jeg ikke lade være med at citere mig selv - svagtseende haner kan måske også finde korn:

Måske er det en nødløsning. Man ville have udstillet et færdigt lokomotiv, og så kom der et eller andet i vejen. Det er selvfølgelig gætteri fra min side.

Bedste hilsner

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Asger Christiansen, 25/11 2021, 15:24 (1128 dage siden) @ Hans T. Møller

Journalisten har vel fået noget galt i halsen. Der skulle nok stå, at en lokomotivkedel var udstillet

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Steffen Dresler, 25/11 2021, 15:40 (1128 dage siden) @ Asger Christiansen

Hej Asger ++

Tak for udklippet.

Ja, der er noget forkert, bl.a. at lokomotivet "er indrettet på at kunne trække indtil 70 godsvogne"! Det er mere end den kommende godsmaskine litra D:-)

En godsvogn = 0,9 til 1 vognladning = ca. 10 tons. 70 godsvogne = 700 tons i krogen!!!!!!!!

Se nedenfor anførte skemaer m.h.t. leveringer til DSB af damplokomotiver, litra O og G III.
[image]

Se nedfor anførte Trækketabeller fra hhv. 1897 og 1911.
[image]
[image]

Forvirret? Jeg er!!

Bedste hilsener

Steffen Dresler

NB: Skrivefejl ved 308. Skal være 1897 og ikke 1898!

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Oversmeden, 25/11 2021, 14:20 (1128 dage siden) @ Asger Christiansen

[image]

Tja, en G-maskine kedel bygget af værkstedet i Århus? Absolut en mulighed.
Den med et helt lokomotiv er nok en journalistisk stramning....omend det udstillede lugter lidt derhenad.

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Morten Flindt Larsen, København K, 25/11 2021, 14:56 (1128 dage siden) @ Oversmeden

[image]

Tja, en G-maskine kedel bygget af værkstedet i Århus? Absolut en mulighed.
Den med et helt lokomotiv er nok en journalistisk stramning....omend det udstillede lugter lidt derhenad.

Kan nogle af delene ikke bare være raslet af undervejs til Stockholm? (jeg finder selv ud)

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Hans T. Møller, 25/11 2021, 16:26 (1128 dage siden) @ Asger Christiansen

Ifølge Andreas Hasselgran: Utställningen i Stockholm 1897, side 857, skulle der være tale om en kedel til et godstogslokomotiv fremstillet på Centralværkstedet i Aarhus, se her

Bedste hilsner

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Carsten, Valby, 25/11 2021, 17:27 (1128 dage siden) @ Hans T. Møller

Så er vi vel landet på en G-maskine kedel som Hans Peter Balle var inde på tidligere.

Mvh

Carsten

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Ralph Hørberg, 25/11 2021, 18:17 (1128 dage siden) @ Carsten

Som jeg skrev tidligere i formiddags, kan det være en ny kedel til en af de første G-maskiner, nr. 77-81 og 106-109. En eller flere af de oprindelige G-maskiner fik ny kedel omkring århundredskiftet. Se evt. G 107 der fik ny kedel i 1906.
Det jeg syntes der taler for en kedel til en G-maskine, er formen på røgkammerforpladen.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Steffen Dresler, 25/11 2021, 19:12 (1128 dage siden) @ Ralph Hørberg

Kære Ralph Hørberg

Jeg kan sagtens følge dig i dine betragtninger vedr. nye kedler til ex JFJ G (I) nr. 77 - 81 og 106-109, der alle i perioden juni 1896 (Nr. 77 jf. notat af H. G. Dorph i hans DRM) og frem til nr. 106 pr. 12-02-1907 fik ilagt disse i rammerne.

I og omkring "udstillingsperioden" fik nr. 80 ny kedel pr. 18-07-99 og 81 pr. 10-12-98. Så det passer jo helt fint med udstillingen i 1897. Også at pladen ved røgkammeret ikke er så bred som A og senere G II og G III.

Nu er der jo ikke mulighed for at tælle bolthovederne på et billede af en G I med ny kedel, men Rutherford tog et billede i juli 1925 i Viborg af G 78, se nedenfor:

[image]
Foto: Rutherford, arkiv Danmarks Jernbanemuseum.

Sammenlign med "Stockholm billedet herunder, udsnit:
[image]
Arkiv Danmarks jernbanemuseum.
Bemærk at kedlen ikke har isolering og kedelbeklædningsplader!

Det KUNNE give en fornuftig mening billedmæssigt, men alt det andet skrevet er vås, ikke at det er fundet frem, men teksterne. Da teksterne minder om hinanden er det ikke to uafhængige kilder og man kan derfor ikke konkludere på disse.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Ralph Hørberg, 25/11 2021, 19:35 (1128 dage siden) @ Steffen Dresler

Ja, Steffen. Hvis det skrevne vås Du tænker på, er artiklerne fra diverse aviser og tidsskrifter, så er vi meget enige.
Men bortset fra det, så er der jo stor lighed mellem billedet fra 1925 og 1897. Specielt dét, at naglerækken nederst på røgkammerforpladen på 1897-billedet jo vil være under overkanten af fodpladen på 1925-billedet.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Steffen Dresler, 25/11 2021, 20:07 (1128 dage siden) @ Ralph Hørberg

Hej igen Ralph

Jeg er glad for at vi begge ser det som en option og at teksterne i de gamle annaler - bortset fra vognafsnittene som jeg absolut ikke har forstand på - vedr. dette nye godslokomotiv, nok er misforstået info eller lettere omskrevet. Især hvad "det nye" lokomotiv kan trække af med.

Men det er godt at disse tekster er fundet frem og vist her på siden, de kan jo så i anden anledning be- eller afkræfte andre ting.

Men det forvirrede i hvert tilfælde mig med Busses bemærkninger til at løse problemer med rørforbindelse og flanger og derved kæde disse sammen med at kedlen nok kun var "staffage" for at vise de nye metoder.

Det bliver så spændende om om teorien m.h.t. kedlernes ophav og anvendelse for lov til at stå, eller endnu noget nyt kommer frem.

Fortsat god aften til dig - og alle I andre selvfølgelig

Bedste hilsener

Steffen Dresler

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?

af Peter Roland Hansen @, 26/11 2021, 00:57 (1127 dage siden) @ Ralph Hørberg

Efter Ralphs grundige undersøgelse, kan jeg godt tilslutte mig at billedet viser en G I kedel. Billedet som er vist, er G 78 på Viborg station og er taget af Edwin J Miller som foretog en stor Danmarksrejse i Danmark i sommeren 1924. Rejsen er nøje beskrevet i The Railway Magazine nr 336. Juni 1925.
Alle Danske billeder fra Edwin J Miller findes i NSJK arkiv.
Jeg har lavet nogle detailbilleder af G 78 i højere opløsning, som kan underbygge dette.[image][image]

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - Andreas Hasselgren

af Hans T. Møller, 26/11 2021, 08:45 (1127 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af Hans T. Møller, 26/11 2021, 09:19

alt det andet skrevet er vås, ikke at det er fundet frem, men teksterne. Da teksterne minder om hinanden er det ikke to uafhængige kilder og man kan derfor ikke konkludere på disse.

Kære Steffen og andre deltagere i tråden

Det er klart, at journalisterne på Aarhus Amtstidende og Berlingske Tidende ikke har fod på kendsgerningerne. Historien om et udstillet lokomotiv er en and, og vi får næppe opklaret, hvordan den er opstået.

Imidlertid vil jeg ikke afskrive Andreas Hasselgrens "Utstälningen i Stockholm 1897. Beskrifning i ord och bild öfver Allmänna konst- & industriutställningen” som ”vås”. Genske vist er manden ”publicist”, men han har tydeligvis gået rundt på udstillingen og sikkert taget meget grundige notater. Hans bog er på over 1000 sider.

Jeg vil kalde Hasselgren ”et samtidigt øjenvidne”. De kan være mere eller mindre pålidelige, men når han skriver, at den famøse kedel er fremstillet på DSBs Centralværksted i Aarhus, så vil jeg mene, at det er troværdigt. Det er ikke noget han bare finder på.

Jeg har oversat hans beskrivelse:

”På den anden side af midtergangen møder man De danske Statsbaners store udstilling. Den består først og fremmest af to nye bogievogne, ganske smukt indrettede og sikkert et behageligt syn for alle rejsende, der har haft lejlighed til at stifte bekendtskab med danske jernbanevogne, som hidtil fortrinsvis har udmærket sig ved deres utidssvarenhed i så godt som alle henseender. Imellem disse to jernbanevogne udstilles en, af Aarhus Centralværksted fremstillet, dampkedel til et godstogslokomotiv. På begge sider af denne kedel findes udstillet en righoldig samling af armaturer til lokomotiver. For øvrigt viser udstillingen forskellige maskindele, modeller af dampfærger og sneplove, tegninger og literatur vedrørende det danske jernbanevæsen. Særligt bemærker man i en vitrine den meget smukke model af dampfærgen ”Sjælland” i Korsør havn, samt de i montren for enden af udstillingen viste nydelige modeller af Fortun-viadukten og Strandmøllebroen på den nyåbnede Kystbane. Bagsiden af denne montre er optaget af en model af en gangbro fra samme bane samt en del kort, tegninger og fotografier. Afslutningsvis kan nævnes en specielt konstrueret billetluge. Udstillingen er smuk i sin helhed og vel værd at studere.”

Bedste hilsner

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/11 2021, 23:12 (1127 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Berlingske Tidende 21. maj 1897. Heller ikke denne journalist kan se forskel på et lokomotiv og en kedel.:-D

[image]

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Morten Flindt Larsen, København K, 26/11 2021, 02:21 (1127 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej alle,

Sikke da en imponerende indsats for at for tingene på plads. På Danmarks Jernbanemuseums og egne vegne TAK! for indsatsen og ikke mindst til Hans Peter Balle og Ralph Hørberg. Jeg har nu rettet billedteksten på de to fotos, som vil blive lagt på jernbanekilder.dk den 23. januar 2022. Det er herligt, når så kompentente og vidende mennesker som I bidrager til at få tingene på plads (og kom så ikke i morgen og ombestem jer til, at det er et andet lokomotiv ;-) ).

De bedste hilsner
Morten Flindt Larsen

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/11 2021, 10:19 (1127 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det kniber jo med at finde nogle troværdige, samtidige kilder.

Dansk Lokomotiv Tidende eksisterede ikke i 1897 og det gjorde Vor Stand (Jernbaneforeningen) heller ikke. Jeg har øjet Dansk Jernbaneblad igennem, og der omtales udstillingen ikke. Det gør den heller ikke i Statsbanernes årsberetning.

Nordisk Järnbanetidskrift eksisterede i 1897, men den har jeg ikke på lager. Den står på reolen i Videnscentret på Danmarks Jernbanemuseum. Så hvis nogen kommer forbi.....

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Steffen Dresler, 26/11 2021, 11:27 (1127 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Hans, Thomas, Asger og alle i andre, der har leveret udklip ++!

Nu ved jeg ikke om Statsbanerne i sin tid udsendte ”Pressemeddelelser” eller andet informationsmateriale, bl.a. om deres medvirken på Stockholm udstillingen. I øvrigt helt i tidens ånd med det Skandinaviske.

Nu kan man så her i dag konstatere, at informationer om Lokomotivkedlen – presseomtalerne – måske ikke helt stemmer overens med det vi i dag ville ønske.
MEN, til gengæld synes omtalerne af vognmateriellet – med elektrisk lys!! – at være noget af den vigtigste at fremvise. Her synes jeg, at især omtalen af apteringen giver også nutidens interesserede en stor viden om ”fornemhed” og håndværksmæssig kunnen, bl.a. lædertapeterne med indlagte vingehjul med kongekrone i guld”!! Måske især sammenlignet med nutidens ”Holz-klasse” personvogne med betrukne plastiksæder og vægge med ”formicaplader” mv.
En anden bemærkning synes jeg viser noget om tidens ånd dengang:

”I vognens ene ende er indrettet plads til en kone, der bestandig har følge med på rejsen til assistance for kvindelige passagerer”.
[image]

Det har jeg aldrig set/læst om før, jo ”Konekupeer” for enligt rejsende kvinder, men dette? Det viser jo meget om tidens måde at behandle hinanden på med en anderledes respekt. At den så ikke er tidssvarende i dag er en anden ting, men måske lidt eftertanke for kvindelige S-togsrejsende i de sene nattetimer!
[image]

Fortsat god (black) fredag og kommende weekend med eller uden mundbind!
Steffen Dresler

NB: En reminiscens fra udstillingen dengang findes i færgeafdelingen på Danmarks jernbanemuseum, nemlig et færgeleje udført i ædeltræ og med en ”sølv” rangermaskine litra Hs.
Se nu kender man så også historien til denne udstillingsgenstand.

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Uffe Olsen, 26/11 2021, 11:51 (1127 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det kniber jo med at finde nogle troværdige, samtidige kilder.

Der er troværdige og samtidige kilder.

I maskindirektørens kopibøger er der skrivelser om sagen.
I ministeriets arkiv er der en sag, lille eller stor, fordi DSB skulle have bevilling til udgifterne.
I generaldirektørens arkiv er der måske også en sag.
Så det er bare en tur på arkivet for at få sagen helt opklaret.

Venlig hilsen
Uffe

DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Asger Christiansen, 26/11 2021, 19:29 (1127 dage siden) @ Uffe Olsen

Randers Amtsavis, 14. oktober 1897

[image]

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - kataloget

af Niels Munch, 6/12 2021, 11:38 (1117 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej i Forum, bedre sent end aldrig,

Qua bl.a. min medfødte nysgerrighed fik jeg fysisk fingre i "Officiel Katalog öfver Industriafdelningen - allmänna Konst- och Industriutställningen", Stockholm 1897.

Under "Grupp 18. Transportmedel til lands. Klass 83. Järnvägar och järnvägsmateriel (I maskinhallen)" findes opført:

"3360 De danske Statsbaner.
Kollektivutställning, omfattande 2 jernvägsvagnar, lokomotivpanna, ångpump, olika modeller til fartyg, ångfärgor och broar, diverse ritningar och fotografier, profstycken och modeller till lokomotiv- og vagnsdelar, ackumulatorer till elektrisk tågbelysning samt några lärlingsarbeten."

Det bringer os ikke nærmere en identifikation af lokomotivkedlen, men betegnelsen "Kollektivutställning" peger jo på, at DSB - som "ejer" af standen - har medinddraget div. værksteder og leverandører etc.


M.v.h.
Niels

Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - kataloget

af Morten Flindt Larsen, København K, 6/12 2021, 12:36 (1117 dage siden) @ Niels Munch

Hej i Forum, bedre sent end aldrig,

Qua bl.a. min medfødte nysgerrighed fik jeg fysisk fingre i "Officiel Katalog öfver Industriafdelningen - allmänna Konst- och Industriutställningen", Stockholm 1897.

Under "Grupp 18. Transportmedel til lands. Klass 83. Järnvägar och järnvägsmateriel (I maskinhallen)" findes opført:

"3360 De danske Statsbaner.
Kollektivutställning, omfattande 2 jernvägsvagnar, lokomotivpanna, ångpump, olika modeller til fartyg, ångfärgor och broar, diverse ritningar och fotografier, profstycken och modeller till lokomotiv- og vagnsdelar, ackumulatorer till elektrisk tågbelysning samt några lärlingsarbeten."

Det bringer os ikke nærmere en identifikation af lokomotivkedlen, men betegnelsen "Kollektivutställning" peger jo på, at DSB - som "ejer" af standen - har medinddraget div. værksteder og leverandører etc.


M.v.h.
Niels

Hej Niels,

Tak for info. Det vil blive tilføjet billedteksterne på jernbanekilder.dk.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak