Ny billedbestemmelse - opsummering
Hej.
Det er billedsamlingsejeren, der har angivet krigsfanger. Det er gjort før på andre fotos, og det har uden tvivl været en rigtig bestemmelse, så også her anser jeg den for troværdig.
Heraf følger, at vi tidsmæssigt er under Første Verdenskrig: Medio 1914 til Ultimo 1918.
Når der er tyske soldater på billedet, er det fordi, krigsfangerne skulle bevogtes.
Både krigsfanger og straffefanger, deltog i blandt andet anlæg af militære installationer ved og bag fronten , selv om krigsfangerne også en eller to sammen anbragtes på større gårde til at erstatte gårdenes indkaldte fædre, sønner og karle.
Den tyske hær havde dengang adskillige jernbaneregimenter, hvis opgave det var at udebedre ødelagt infrastruktur og om nødvendigt anlægge helt nye feltbaner normalt i 600 mm i nye erobrede områder. Ved Sikringsstilling Nord i Nordslesvig fandtes ved Døstrup en hel straffefangelejr på flere 100 mand. Lejren havde forbindelse via 1000 mm spor til begge de lokale Amtsbaner. I hvert fald nogle af straffefangerne var indsat ved anlæg af stillinger på omtalte Sikringsstilling. Vil du vide mere, kan du læse på min bane, bentsbane.dk. Søg på sikringsstilling. Der er to indlæg: I og II. Vil du have lokomotiverne med, så skriv militære jernbaner i søgefeltet.
-------------------------------------
Redaktøren tillader sig lige at lægge direkte links ind til de pågældende artikler:
https://bentsbane.dk/sikringsstilling-nordsicherungsstellung-nord/
https://bentsbane.dk/sikringsstilling-nord-2-del/
https://bentsbane.dk/tyske-militaerbanelokomotiver-i-danmark-efter-foerste-verdenskrig/
-------------------------------------
Heraf følger, at krigsfanger kunne indsættes både på civile og militære anlægsarbejder. Når jeg ikke har taget tekstens vejanlæg alvorligt, skyldes det blandt andet, at billedet fra Sønderborg af mommarkbaneanlægget også var tekstet vejanlæg, og at jeg i 1914 – 18 ikke kan komme i tanker om nogle steder, hvor to mindre veje krydsede niveaufrit. Jeg er dog ude af stand til at sige, om det var jernbane øverst eller nederst.
Et af indlæggene peger på optagne baner, og der var vitterligt flere steder i Tyskland, hvor der hentedes spor fra offentlige jernbaner til anlæg af de mange hundrede kilometer militære jernbaner foruden, at man ”lånte” lokomotiver og vogne fra etablerede baner.
Som nævnt i mit oplæg: Postkortet er ikke nødvendigvis fra Nordslesvig, selv om det er havnet på et museum her i landet.
Da det ret hurtig blev svært at finde hoved og hale på fotoet, har også jeg prøvet at se billedet som værende fra en råstofgrav, men uden det store held. Det er ikke en læsserampe. Det er en bro, men hvad slidsker man ned i hestevognene, og til hvad?
Hvis ikke vi kommer videre med en bestemmelse, har din indsats ikke været forgæves! Så tyder mere og mere på, at motivet ikke er fra Danmark!
Mvh. BH.