Hjælp ønskes

af Steffen Dresler, 4/10 2021, 14:23 (1181 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle

SJS besluttede allerede i 1873 at få leveret et deciderede ranger-loko, da rangering på Kjøbenhavns Banegaard med havnebane med kun togmaskiner og heste var uholdbar og der rettedes derfor henvendelse til Esslingen, Emil Kessler.
Heldigvis havde ME et loko på lager, der umiddelbart kunne leveres og indsættes i driften. Det drejede sig faktisk om en togmaskine, der var blevet overkomplet ved en levering til den private jernbane "Emsthal-Bahn" mellem Metzingen og Urach i kongeriget Württemberg.
Loko var en to-koblet tank-maskine med udvendig Trick- styring p.g.a. den indvendigt beliggende rammevandkasse. (Trick-styringen var egentlig en Allan-styring, men forbedret af ingeniør Trick ved ME. Han havde forbedret Allan-styringen med sin buede glider til lige kvadrant, da datidens værktøjsmaskiner havde svært ved at fremstille en buet kvadrant).
Det ny loko blev leveret i februar 1874 med fabriksnummer 1311, byggeår 1873, døbt HUGIN, nummereret nr. 14 og fik klasse H. Straks efter leveringen blev det indsat på Københavns 2. personbanegård. I 1880 blev det indsat på Københavns havnebane, der efterhånden var blevet en stor import- og exporthavn. Omkring 1895 gjorde den tjeneste i Københavns frihavnen ved bl.a. København-Malmö forbindelsen. Her kørte det oven i købet som togmaskine med stammer fra færgelejet og op til Østbanegården (nuværende Østerbro station).
Pr. 1. januar 1876 blev nr. 14 HUGIN omnummereret til nr. 64, men det kunne dog tyde på, at det i praksis allerede var sket i 1875 ved leveringen af C-klassens SAGA, der jo netop fik nr. 14.
Lokomotivet blev udrangeret jf. M1819/33 af 16-03-1933 og samme år solgt for 4500,- kr. til Gørlev sukkerfabrik og litreret GS nr. 7. Det blev ophugget i 1939.
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederBillige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak