En mulig forklaring på, at der findes lange udelte emaljeskilte og kortere delte ditto, kan være, at der anvendtes mindst to forskellige leverandører. Jeg har på et tidspunkt været “forbi” kasserne på Rigsarkivet eller Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, og det var helt almindeligt, at man sendte arbejdet i udbud - nogle gange for en enkelt station eller to. Jeg husker ikke navnene i hovedet (er ikke i nærheden af mit arkiv), men den ene leverandør hed vist “Lyngby Emaljeværk” eller noget i den retning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen