"Hedder" det så det samme, hvis det i stedet kun er en enkelt aksel?

Hvorfor lod man ikke hele lokomotivvægten hvile på alle (og flere) drivende aksler og undlod for- og efterløbere? - Det kan selvfølgelig først og fremmest have noget at gøre med tværbevægeligheden for hjulene/akslerne i rammen ved kurvekørsel og/eller måske mangelende mulighed for at løse det sådan!

Det var netop det der var ideen bag Fairlie lokomotiverne. De har reelt to maskinbogier der som oftest er ens og ingen løbeaksler og en ret speciel kedel med fyrkassen i midten. Ideen var netop at få hele lokomotivets vægt til også at være som adhæsionsvægt. Arrangementet kan ikke have været helt tosset, jeg har læst en beretning om et Fairlie lokomotiv i Sydamerika der var blevet efterladt uafbremset på en station på en smalsporet bjergbane. Lokomotivet "stak af" og nåede velbeholden frem til et sted på strækningen hvor sporet var så fladt at det til sidst blev stående. Banens maskiningeniør beregnede at lokomotivet på sin udflugt må være kommet op på ca 90 km/t hvilket er meget på 700 mm smalspor i bjergegne.