Det er rigtigt, at der kunne ringes fra forreste til bagerste fører, men det har jeg nu aldrig oplevet blive brugt. Forreste fører satte toget igang og så hjalp man ellers bare til, alt efter strækningens stigninger og fald som man jo kendte til hudløshed. Når man vidste at et standsningssted nærmede sig, tog man skinnebussen ud af gear. Til gengæld holdt man nøje øje med bremsemanometeret, for blev der pludselig foretaget en opbremsning, var det bare med at få trækkraften koblet ud.
Kablet (A-kabel) mellem vognene overførte dørbetjening, ringesignal og ladning af bivognenes (Sp eller Sb) batteri. Når man kørte med to motorvogne (Sm) skulle man et sted i stammen anvende et kabel (B-kabel) som ikke overførte ladning, idet de to Sm vogne ikke måtte lade "mod hinanden".

Større godstog med to "Triangler" blev kørt på samme måde.

- Det var simpelt, men fungerede uden problemer.

Mvh.
Poul.