Avatar

Vangede station fra 1908 eller 1938?

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/10 2020, 06:20 (1561 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Jeg er stødt på en uklarhed omkring den gamle stationsbygning i Vangede. Thomassen siger, at den er fra "et år efter banens åbning" og IKKE en Wenck. Her på jernbanen.dk står trinbræt indtil 1938 - og Wiki skriver, at stationen er fra 1938 og tegnet af Wenck. Men i Wiki-artiklen om Wenck er Vangede ikke nævnt.

Er der nogen her, der kan give et klart svar: Hvilket år blev den gamle stationsbygning i Vangede bygget - og var det en Wenck?

Hejsa,

Svaret er: opført 1908, tegnet af arkitekt S.O. Thrue.

Ekspeditionsmæssigt var Vangede trinbræt (T.) fra 20.04.1906, station (St.) fra 01.06.1908, station uden offentligt læssespor (u.S.) fra 01.12.1964 og billetsalgssted (B.) fra 01.11.1965 til 24.02.1968, hvorefter ekspeditionen flyttede til den nye bygning på den modsatte side af viadukten.

Sikkerhedsmæssigt var Vangede trinbræt (T.) fra 20.04.1906, sidespor anlagdes da man byggede station i 1908, fra 01.06.1908 station (St.), fra 01.12.1964 billetsalgssted (B.), fra 22.05.1966 trinbræt (T.) og 24.02.1968 flytning til den modsatte side af viadukten.

Kilderne til ovenstående er DSB og KSB arkivalier, herunder DSB stationsfortegnelser, tjenstlige ordrer og meddelelser, tariffer, tjenestekøreplaner, driftsberetninger m.m. Oplysningen om arkitekten stammer fra afdøde jernebane- og arkitekturhistoriker, mag. art. Thomas Kappel, hvis værk om de danske jernbaners arkitekturhistorie desværre aldrig nåede at blive færdiggjort inden Kappels alt for tidlige død for nogle år siden. Sammen med arkitekt Hanne Raabymagle var Thomas Kappel den mest vidende om danske jernbaners arkitekturhistorie.

Ovenstående oplysninger kan findes hos Danmarks Jernbanemuseum på jernbanekilder.dk.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak