![Avatar](images/avatars/1750.jpg)
Bjørslev Sidespor
Hvis sidesporet skulle betjene forsøgstørveværket samt et eller flere brunkulslejer nord for banen, vil det være nærliggende at gå ud fra, at sidesporet var anlagt på nordsiden af banen; men vides det med sikkerhed, at det var tilfældet? - Der var jo nemlig også et brunkulsleje på sydsiden af banen. Hvis tørv og brunkul har været bragt til sidesporet per smalsporsbane eller grusvej, så har der vel bare været tale om et sidespor lagt parallelt med strækningssporet - eller drejede det væk fra strækningssporet? Det vides vel med sikkerhed, at det ikke har været ført over åen nord for banen, og i så fald har det ikke haft megen gavn at lade det dreje en smule væk fra strækningssporet.
Morten har allerede oplyst os koordinater for sidesporets placering, men måske nogen ydermere kunne oplyse kilometerangivelsen - gerne med reference til nabostationernes kilometerangivelser, da strækningens kilometrering jo kan være korrigeret i de 95 år, der er forløbet siden sidesporets nedlæggelse
Hejsa,
Kibæk km 14,6, Bjørslev km 19,4, Troldhede km 23,0. De tidligere oplyste koordinater er baseret på luftfotos, som man kan søge på f.eks. i Kraks kort. Mit bud er, at sidesporet lå på sydsiden af banen. Her er fotoudsnit fra 1954: