![Avatar](images/avatars/1750.jpg)
Bjørslev Sidespor - historien gentager sig!
Jenny Lyngaa har være så venlig at sende mig nedenstående avisklip fra avisen "Himmerland" fra 17. maj 1921. Så vidt jeg kan finde ud af, må der være tale om Bjørslev Sidespor.
Historien gentager sig - eller hvad? - Nedenstående historie findes i Samvirke fra d. 15/3 1957 og beskriver en bevogtet overskæring ved Klinkvig, som er det sted jeg længere nede i tråden har vist på kortene, hvor der findes et vadested over Vond Å. Historien og kortene hænger fint sammen, men kan det virkelig passe, at Statsbanerne 36 år efter den første historie ikke har fået øje på en tilsvarende ubenyttet overskæring i ganske kort afstand fra den første, der omtales i "Himmerland" i 1921 - eller hvad?![]()
Sådan, jo den er god nok! Uden at have set artiklerne, kan man ved søgning i Mediestream konstatere, at der den 21. januar 1957 er artikler med ordene "ledvogter" og "klinkvig" i Holstebro Dagblad, Morsø Folkeblad og Aalborg Stiftstidende, og to dage senere er historien også i Randers Amtsavis, Jyllands-Posten og Information efterfulgt af enkelte mindre blad i de følgende dage. Da Bjørslev sidespor blev nedlagt i 1923, må historien jo så blot dreje sig om en banevogterpost/banearbejderbolig med et gammelt led, der ikke benyttedes noget videre. At vejen på stedet i 1957 ikke havde været benyttet i "mange år" passer meget godt, for behovet er vel forsvundet med brunkulsgravningens ophør og det nye vejanlæg. Men banearbejderen i huset har sikker gjort god gavn alligevel med linjeeftersyn, sporvedligeholdelse etc. Det var hans stilling og arbejdsopgaver, som var hovedformålet med huset og dets placering, og han kunne ikke spares væk med blinklys. Familien skulle have løn og bolig under alle omstændigheder. Hans hustru har bare haft en lettere tjans end sine søstre ved overskæringer andre steder, og det er der så nok nogen, der har haft ondt i måsen over.