Godsvogne - Privatbaner

af Claus E. Hansen, 20/8 2018, 11:56 (2364 dage siden) @ Ventrikel
redigeret af Claus E. Hansen, 20/8 2018, 12:55

Flere af privatbanernes vogne var i hvert fald også ude på de store skinner, dette findes der diverse eksempler på i litteraturen.

Men skulle en transport ud på de store skinner, foregik det typisk med en DSB-vogn. Eksempler herpå er de mange ølvogne der kørte ind på privatbanerne og specialtransporter i øvrigt.

Men dengang var der også en del lokale transporter, dvs. ind til de store byer som Odense, Aalborg og Randers fx fra privatbanernes opland. På OKMJ var der fx roetransporterne i 1960´erne i åbne godsvogne med damp foran, der gik ind til Sukkerkogeriet i Odense. OKMJ´s vogne her kørte i hvert fald ikke på DSB´s store skinner. APB´s godsvogne fx, må også kun have kørt rent lokalt. Man må primært have benyttet DSB-vogne til de lange transporter, for at spare omladningen. Og det forklarer jo også godt, hvorfor man ser mange DSB-vogne i de masser af privatbanegodstog, der er taget fotos af i 1960´erne.

Problemet med en del af privatbanernes vogne var også at de var for spinkle, mange af godsvognene var jo fra banernes første tid, de kunne ikke klare at køre på de store skinner, med de krav der efterhånden kom. I Odense fx, kunne nogle af OKMJ´s vogne ikke klare rangeringen med MH, så DSB måtte levere erstatningsvogne.

Prøv fx at læs mere i JBP´s bøger om godstog og godsvogne. HGC´s fotobilledebøger om OKMJ og OMB er også rigtig gode. Og endelig er der jo også LVN´s bog med jernbanefotos fra 1960-72, Der var engang, strejftog IX.

Mvh
Claus


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak