Bare slap af og nyd billedet, ikke andet
Jamen tak for tilliden Morten!
Med den usikkerhed der næsten altid vil være, må fotografiet være optaget tidligst 1. september 1885 med sammenlægningen af de to statsbaners ledelser, Sjællandske Statsbaner og Jysk-Fyenske Statsbaner og det deraf kommende navneskifte til Danske Statsbaner, Sjælland (DSB-S) og Danske Statsbaner, Jylland og Fyn (DSB-JF).
Herefter begyndte man nemlig først gradvist at montere det rød-hvide-røde slips omkring skorstenen, som havde været gældende for Jydsk-Fyenske Statsbaner fra deres overtagelse af staten i 1867. Men de to statsbaners Maskinafdelinger bibeholdtes stadigt som selvstændige for indkøb og drift samt ikke mindst anvendelse af hidtidige egne nummerregler for materiellet. Derfor udskiftedes skorstenen heller ikke og er som man kan se på billedet, den typiske sjællandske ”lige” skorsten med en udadbøjet skorstenshat. Nummeret og klasse e det sjællandske (klasse ændret til litra fra 1880) K nr. 72.
Ved den endelige sammenlægning af de to statsbaner med også fælles Maskinafdeling pr. 1. oktober 1892, blev det sjællandske lokomotiv- og vognmateriel optaget ind i tidligere Jysk-fynske nummerrækker og litra, hvorfor de sjællandske lokomotiver, der havde en fælles klasse/litra med de Jysk-Fynske fik tilføjet et ”s” som 1. underlitra, her f.eks. litra K til litra Ks. Nummerrækkerne blev også ændrede og som her fik nr. 72 nu DSB-nummeret 272.
Så den umiddelbare konklusion må være, at billedet er optaget mellem 1885 og 1892.
Husrækkerne i baggrunden til venstre for den store perronhal eksisterer stadig og ligger på Vesterbrogade (Vesterbros passage i ældre tid). Den store hvide bolig karré ligger modsat ”Femøren” på (nu) Trommesalen.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler