![Avatar](images/avatars/1750.jpg)
Fotomisbrug, lov om ophavsret.
Et godt input fra Steff, synes jeg, og tak for det. Jeg vil gerne supplere med, at det kun er meget få fotos af tog og stationer etc., der overhovedet har værkhøjde. Det er ikke nok med, at et billede er "godt" eller viser "noget usædvanligt", det skal være exceptionelt godt eller falde ind under begrebet fotokunst. Fotos, der som de fleste jernbanefotos er rene registreringer, har normalt ikke værkhøjde. En jernbanefotograf, der har taget billeder med, hvad jeg opfatter som, værkhøjde, er O. Winston Link. Nogle af Carl Bellingrodts fotos har muligvis også værkhøjde, men om de har, ved jeg ikke. Vi skal altså op i disse "luftlag", før man kan tale om værkhøjde indenfor jernbanefotos. Med til en domstols vurdering af, om et billede har værkhøjde, hører bl.a. vurderinger af billedet foretaget af anerkendte fotografiske fagfolk. Dommere eller lægdommere har normalt ikke ekspertise på det område.