Fotomisbrug, lov om ophavsret.

af Steffen Dresler, 6/3 2018, 18:28 (2531 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Go´eftermiddag.

Jeg skal på ingen måde forherlige eller synes det er OK at bruge andres billeder og denne diskussion er regelmæssigt oppe her på siderne og sikkert også andre steder. Jeg synes også som ”de misbrugte” at det er forkert/forkasteligt at ens billeder/tegninger bliver anvendt andre steder og uden tilladelse. Slet ingen tvivl om dette.

Men jeg synes at reglerne for anvendelse – altså lov om ophavsrettet - nok lige igen skal præciseres før end alle (igen) eventuelt går i ”highwire” i denne tråd og sætter ting iværk de på forhånd vil tabe.
Herunder hvad Kulturministeriet (KUM) har skrevet til mig i forbindelse om netop spørgsmålet om lov om ophavsret i uddrag:

[image]

Altså, er ens fotografi solgt eller publiceret, gjort tilgængeligt på åbne medier (hjemmesider, bøger facebook mv.) og fotografiet er fra EFTER 1. januar 1970, gælder 50 årsreglen. Det vil sige at fotografen pr. automatik har ophavsretten og anvendelse af andre uden tilladelse er misbrug og kan retsforfølges. Simpelt.

DERIMOD er fotografiet optaget FØR 1. januar 1970 kan fotografiet jf. ovenstående uddrag fra KUM og billedet IKKE er beskyttet som et ”værk”, (mis)bruges af alle og enhver som han eller hun nu ønsker. Og det er IKKE nødvendigt at indhente tilladelse hvis fotografen lever. Men kender man navnet på fotografen, BØR man af anstændigheds årsager nævne dette. Men det er IKKE nødvendigt jf. KUM bemærkninger.

I princippet kan man så ved fotografier optaget FØR 1970 bare anvende disse, men pas nu på. Næsten alle fotografier, der er fotograferet af fotografer og er/har været tilknyttet et dagblad eller en billedcentral, er blevet ophøjet til et ”værk” og man skal så gennem en eventuel retssag hvis det bliver opdaget. Det er den måde bladhusene ”beskytter” der interesser på og tjener penge på og jeg kan da se på de nævnte udgivelser, at ihvert tilfælde er en person, hvis samling (Slg) muligvis ligger noget over det tilladelige for anvendelse. Men det er jo et spørgsmål mellem den der har retten til værket og ham med Slg.

Det samme gælder for diverse arkiver ved bymuseer, hvor billederne er tilgængelig i en lille opløsning og der er anført, at der kan være ophavsretsmæssige forpligtigelser forbundet hermed. Dette er normalt IKKE korrekt, men da bymuseerne ligger inde med originalfotografiet (og for at sikre sig med både seler og livrem), er det en mulighed for at skaffe sig en indtægt ved at sælge det i en større opløsning. Og det er helt lovligt, men der er ikke noget ophavsretsmæssigt med mindre fotografiet er klassificeret som et værk.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: I 2020 er der gået 70 år fra 1970 og så bliver billeder fra 1970 tilladt at anvende og så fremdeles. Husk lige på det og beskyt jeres billeder som værker, men vær klar til at gå/blive hevet i rettet og eventuelt også tabe.

NB, NB: Ovenstående fra KUM er regelsættet og lad nu være med at gætte eller fortolke til egen fordel, LÆS og ACCEPTER.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak