Kalenderlåge nr. 7 2017

af Bent Hansen, 7/12 2017, 14:26 (2591 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Jeg ser, at jeg skal give tip i løbet af dagen. Hm.... Om byen ligger i nærheden af det kulturcetrum Carsten nævner, er en smags sag. Vi er i et uland, så afstande skal tages med et gran salt. Der er som antydet toget et stykke af vejen, og så er man henvist til bus eller skib. Dette sidste tager flere dage og sejler kun, når der er vand i floden. Mange foretrækker frem for bussen at gå på torvet og træffe aftale med en bilejer, der skal samme vej. Når bilen så er fuld, oftest med får og geder foruden passagerer, kører man. Det nævnte universitet blev for nogle år siden overtaget folk med andre ideer. Mange af universitetets uerstattelige bøger blev brændt, og andre er sikkert havnet på det sorte marked. I dag er de rettruende jaget ud, men landets politi er ikke kommet igen, så byen er slet ikke et sted, man skal tage hen, fordi kriminelle bander regerer og ser enhver rygsækturist som omvandrende løsepenge.

Vi skal imidlertid den modsatte vej. Her er en vej, men den er ikke videre farbar. Landkort viser ikke bare de få tankstationer, hvor man måske kan få diesel og i hvert fald ved, hvor mange kanistre, man skal medbringe. Som noget særligt her, viser kortet også de få brønde, der er ved vejen, så man også ved, hvor meget vand, man skal medbringe til en tur til havet. Ikke underligt, at de få bilister vælger at køre på jernbanens spor og derfor opdagede lokomotivet. Ikke desto mindre er der her kørt et meget kendt motorløb, der imidlertid pt. bruger andre ruter, da der dels er uro, og dels sker for store skader på de lokales ejendomme på grund af de utilpassede motorrigmænds ambitioner.

Et tip, du måske får mere ud af: Det dansk firma solgte to lokomotiver, der mentes at have en fremtid på skinner. Søstermaskinen kom til en offentlig personbane og blev i øvrigt også omsporet. Dets nye hjemmebane var ganske kort og ligger på en ø. På banen kører der i sommersæsonen en gang om ugen damptog.

Blev du klogere? Jeg mangler stadig land og første ejer.

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak