Kalenderlåge nr. 7 2017
.
Lokomotivet her er smalsporet. Det tilhører formentlig en offentlig jernbane i et såkaldt u-land. Oprindeligt kom det til landet i forbindelse med et større entreprenørarbejde i landet medført af en udenlandsk entreprenør, der deltog i arbejdet.
Entreprenøren havde købt det på fabrikken, der havde taget det tilbage, efter at lokomotivets første ejer opgav jernbanedrift . Hos den første ejer, der i øvrigt var dansk, havde lokomotivet én sporvidde, mens det på billedet her har en anden sporvidde, der er 21½ cm større. Man kan dog i litteraturen finde andre (fejlagtige) bud på den oprindelige sporvidde.
Billedet er taget af Carsten Elert 2010. Selv om lokomotivet ikke ser ud til at være i brug, var det dog i brug efter fotografens udsagn. Det var tilmed nymalet.
Opgiv venligst navn på landet, hvor billedet er taget. Desuden udbedes oplysninger om lokomotivest første ejer. Du må slippe for at spekulere i lokomotivet byggedata og driftsnummer i Danmark.
Med venlig hilsen og god fornøjelse
Bent Hansen.