Orlovstog OT
Gode HR. TBN.
Nu er jeg helt med på at du - hvad disse emner angår - ikke er sådan at bide skeer med; så det vil jeg undlade at forsøge på.
Jeg kan da godt se, at en sådan køreplan indeholder ganske mange informationer, men den kunne, i min lille verden, lige så godt være skrevet med det kyrilliske alfabet.
Jeg kan dog forstå så meget af disse værker, at det som jeg mener at kunne huske fra min tid som togrejsende for ca. 50 år siden, ikke stemmer helt overens med det som køreplanen åbenbart oplyser.
Kunne det tænkes, at nævnte orlovstog, ikke er nævnt i disse tilgængelige køreplaner? Eller hedder de måske noget helt andet?
Hej
Da du nu ikke kan læse køreplaner som du siger, så kan jeg fortælle dig at det tog nummer 818 fra Viborg som fortsatte som 738 fra Herning til Fredericia i følge maskinløbsplanen var trukket af en Mo som var kommet til Viborg fra Skive H samme morgen klokken 7.46.
Ma-to fortsatte den som forreste af 2 Mo i tog 812 til Herning med afgang Viborg 8.40.
Det levner jo en del timer hvor den kunne køre særtog, men faste særtog var som oftest med i maskinplanen lader det til, der er en del i den maskinplan jeg har og som Henning lagde på rundremisen.dk.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.